Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

La Liga: FC Barcelona 1-0 Osasuna

La Liga - 31. januar 2024




Barca var på banen igen denne onsdag, da de hjemme på Montjuic tog imod Osasuna. Det blev til endnu en trist affære med en omgang ideløs fodbold med mangel på energi. Vitor Roque kom på banen i anden halvleg og scorede sit første mål for klubben minuttet efter.

FC Barcelonas startopstilling
Pena, Cancelo, Koundé, Araujo, Cubarsi, De Jong, Gündogan, Pedri, Yamal, Lewandowski og Ferran

7' Ferran Fermin
62' Fermin Roque
77' Pedri Romeu

Mål
- 1-0 63' - Roque



Det var første kamp for FC Barcelona efter at Xavi havde meldt ud, at han til sommer stopper i rollen som cheftræner for klubben. Men der var ingen reaktion fra spillerne, der var ingen gejst, der var ingen forbedring og der var absolut ingen kreativitet. Første halvlegs bedste spiller skulle vise sig at blive Fermin Lopez, der ikke engang startede på banen. Han startede på bænken, men da Ferran Torres gik i stykker ganske få minutter inde i kampen og skrev sig på skadeslisten som den niende spiller, så måtte Fermin Lopez ind og forsøge at hjælpe.

Der kom nærmest ingen chancer. Barca fik ramt inden for stolperne en enkelt gang mens Osasuna kun kom frem til en enkelt chance, som da også var stor. Hele 35 minutter skulle der gå før der kom en lille smule. Det var Koundé, der hoppede op til et indlæg, men hans hovedstød gik over målet. Fire minutter senere blev et hjørnespark fra Osasuna sendt ind i Barca-feltet, og her blev bolden forlænget videre til Budimir, der stod tæt under mål og kun skulle dirigere den ind, men bolden kom så hurtigt, at han ikke nåede at reagere tidsnok. Lige inden pausen kom Koundé igen op til et indlæg, og denne gang gik bolden tæt forbi mål. Der skete ikke særlig meget i første halvleg og det lignede blot to midterhold, der var i gang med sæsonens sidste kamp, hvor ingenting er på spil.

Halvandet minut inde i anden halvleg erobrede Gündogan bolden på Osasunas banehalvdel og sendte den direkte op på kanten af feltet til Fermin, der lavede en vending. Bolden sprang dog fra ham og hen til Yamal, der hårdtpresset fik skudt til kuglen, men lige på keeperen. En time inde skulle Gündogan have gjort det bedre, da Yamal smed et af sine knivsparke indlæg ind i boksen. Her kom Gündogan på bolden og han skulle forsøge at dirigere bolden i nettet, men selvom han havde tid og overblik, så fik han slet ikke ramt bolden nok. Ved samme spilstop blev indskiftede Fermin Lopez pillet ud for at give plads til Vitor Roque og det skulle vise sig at være en god idé. For bare minuttet senere dukkede han op i feltet og pandede Cancelos ydersideindlæg i kassen til 1-0. Første mål i Blaugrana for Tigrinho!

Med 20 minutter igen satte Barca gang i en omstilling, hvor Yamal fik bolden ude på sin kant og skar tværs indover banen og kom fri til skudmulighed. Skuddet var ikke skarpt nok, og keeperen fik reddet. Returen faldt ud til Yamal igen, der igen forsøgte med et skud. Men bolden sprang ud til Roque, der trak bolden forbi sin modstander, som kvitterede ved at holde brasilianeren tilbage inde i feltet så han ikke kunne nå frem til bolden. Roque appellerede for straffespark, men dommeren afviste.

Da der resterede 15 minutter igen blev en bold spillet op på Roque, men en hårdt, glidende tackling bagfra gav Osasuna bolden og så blev Garcia spillet ind i feltet og hans skud ramte stolpen og hoppede ud til målspark. Barca havde ikke nogen kontrol over kampen og det ville Xavi forsøge ved at skifte Pedri ud for Romeu. Sekunder senere blev et hårdt skud sendt afsted, som Peña i flyvende stil måtte redde. Med 10 minutter igen fik Lewandowski bolden i mål på oplæg af Roque, men korrekt blev der dømt offside. Barca formåede ikke at presse Osasunas 10 mand i bund og skabe en sikker sejr - men sejren kom dog i hus og dermed er der - for nu - otte point op til førstepladsen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: FC Barcelona 1-0 Osasuna

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder