Annonce


Annonce

Annonce

Roque om karantæne: Det er unfair

Nyheder - 9. februar 2024




Vitor Roque har sat ord på sin udvisning mod Alavés, hvor han blev skiftet på banen undervejs i anden halvleg, scorede et mål og ragede to gule kort til sig på kort tid. Han mener selv, at det var unfair og mellem linjerne brød han sig næppe om dommerens forklaring.

FC Barcelona har to gange appelleret det andet gule kort, men begge gange blev det afvist. Nu har Barca og Roque accepteret dommen, selvom man er utilfredse med udfaldet. Over for Mundo Deportivo fortæller Roque nu sin version af situationen og sætter ord på det hele.

- Jeg synes, at det gule kort var unfair. Specielt det andet og nu bliver jeg nødt til at sidde over i næste kamp. Det er dommerens beslutning og klubben har to gange appelleret, så jeg har intet valg nu.

- Til at starte med forstod jeg det slet ikke. Der var en løs bold og forsvarsspilleren kom mod mig med løftet ben og da jeg så ham, så forsøgte jeg at dreje min fod, så jeg ikke kom til at skade ham, men spilleren begyndte at skrige og dommeren viste mig det røde kort. Jeg var forvirret.

- Jeg bad dommeren om en forklaring for det andet gule kort og han sagde 'Det her er ikke som i Brasilien'. Jeg blev nødt til at respektere hans beslutning og forlade banen.

Baseret på beslutningen om at opretholde din karantæne og at der ikke kom noget ud af at appellere, forstår du så hvorfor præsident Laporta siger, at La Liga er sat op til? Og at Xavi siger, at Barca betaler prisen for Negreira-sagen?
- Jeg forstår det en smule. Jeg var ked af beslutningen omkring det andet gule kort, men nu må jeg acceptere situationen og hjælpe mine holdkammerater så meget, som jeg kan og være klar til de næste kampe.

- Jeg er vred over, at jeg ikke kan spille mod Granada efter at have scoret to mål i to kampe i træk. Jeg ville virkelig gerne være på banen og hjælpe, men situationen er som den er.

Roque er ude mod Granada på søndag. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Roque om karantæne: Det er unfair

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder