Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

La Liga: FC Barcelona 4-0 Getafe

La Liga - 24. februar 2024




Barca virkede ikke selvsikre i deres eget spil mod Getafe, men som kampen skred frem fik man øje på hvorfor Getafe kun har vundet én gang på udebane i denne sæson. Stille og roligt overtog Barca kampen og det endte da også med en sejr og adskillige catalanske mål.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Koundé, Araujo, Cubarsí, Cancelo, Gündogan, Christensen, De Jong, Raphinha, Lewandowski og Joao Felix

63' Felix Fermin
77' Raphinha Roque
77' Christensen Romeu
83' Cancelo Fort
83' Gündogan Pedri

Mål
- 1-0 20' - Raphinha
- 2-0 53' - Felix
- 3-0 61' - De Jong
- 4-0 90+2' - Fermin



FC Barcelona skulle forsøge at sætte pres på Real Madrid og Girona ved at slå Getafe lørdag eftermiddag. Catalanerne indledte dog kampen som om, at de blev overraskede over Getafes tilgang. Madrilenerne gik højt i banen, pressede godt og forsøgte at være kyniske på bolden ved at søge målet meget hurtigt. Efter fem minutter dummede De Jong sig, da han som så ofte før ville drible fremfor at spille bolden. Denne gang blev bolden erobret fra ham og Greenwood fik en god skudmulighed, men Ter Stegen kom fint ned og fik reddet. Tre minutter senere var Raphinha tæt på et flot mål, da han på et indlæg fra hjørnespark forsøgte at styre bolden i mål med hælen.

De Jong var ikke færdig med at være ineffektiv, da han inden der var spillet 10 minutter igen mistede en bold tæt på feltet. Denne gang fik Barca-forsvaret dog reddet situationen før det blev alt for farligt. Herefter gik kampen ind i en periode, hvor Barca ikke havde kvaliteten til at spille sig ud af Getafes pres mens Getafe heller ikke havde kvaliteten til at udnytte deres muligheder. Men efter 20 minutter kom der forløsning for Barca, da Koundé smed bolden i dybden til Raphinha, der løb ned og scorede. Efter mange afleveringer uden udbytte, skulle der kun én aflevering til før Barca skabte et mål. Det står i vild kontrast til det spil, som catalanerne praktiserer i disse dage.

Raphinha var også tæt på at få en assist, da han kort tid efter sendte et knivskarpt indlæg med ydersiden ind i feltet, men Gündogan kunne lige præcis ikke nå frem til bolden mens Gaston var tæt på at styre bolden i eget mål. 10 minutter senere forsøgte Barca den samme konstellation med en lang aflevering og det var tæt på at give pote, da Joao Felix kom igennem, men hårdt presset bagfra kunne han ikke vinkle sit skud andre steder end lige på keeperen. Inden pausen sendte Lewandowski en kongeaflevering i dybden til Raphinha, der pludselig lignede en spiller, der aldrig nogensinde havde løbet med en bold. Han var i total ubalance, kunne ikke rette op og havde fri passage ned mod keeperen, hvor han endte med at sparke bolden langt over målet. Raphinha var ofte involveret og var også skyld i, at Barca ikke scorede til 2-0 lige inden pausen, da han var helt alene igennem sammen med Felix. Her skulle brasilianeren bare spille på tværs til Felix, men hans aflevering var alt for uskarp til stor frustration.

Som set så ofte før, så scorer modstanderen tit på Barca lige når dommeren blæser kampen i spil. Det var tæt på i anden halvleg, da Mila trykkede af og ramte stolpen. Det var tæt på 1-1, men i stedet blev det 2-0, da bolden blev sendt ud til kanten til Raphinha, som havde set, at Christensen løb i dybden. Danskeren modtog bolden og gjorde præcis det, som Raphinha ikke kunne i første halvleg: Spille på tværs til Felix, der let scorede til 2-0. Kort tid efter fik også Lewandowski bolden i mål - på oplæg af Raphinha - men korrekt blev målet annulleret for offside. Det stoppede dog ikke Raphinha i at kræve en assist, da han minutter senere løb bolden op og snuppede den foran målmand og forsvar og lagde den af til De Jong, der med præcision fik sparket bolden i mål til 3-0.

Med et kvarter igen blev Raphinha klappet af banen efter et mål og en assist. Han blev erstattet af Vitor Roque mens Christensen blev erstattet af Romeu. Få minutter senere var det Pedri og Fort, der kom på banen for Gündogan og Cancelo. I to minutters overtid blev Vitor Roque sendt igennem, men hans skud blev reddet af keeperen, som faldt ud til Fermin Lopez, der flugtede bolden i mål til 4-0. Det blev slutresultatet og dermed fik Barca trods en tung start en storsejr og har nu sat pres ind på Real Madrid og Girona inden deres kampe i denne spillerunde. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: FC Barcelona 4-0 Getafe

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder