Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

La Liga: Villarreal 0-1 FC Barcelona

La Liga - 12. februar 2023




Der var lagt op til en lækkerbisken søndag aften, da Villarreal tog imod FC Barcelona. To hold, der elsker at spille med bolden ved fødderne langs jorden, men hvor skarpheden ikke helt fandt sit es og hvor der blev brændt nok af chancer. Pedri scorede i første halvleg efter forrygende spil.

FC Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Koundé, Araujo, Christensen, Balde, Pedri, De Jong, Kessié, Gavi, Raphinha og Lewandowski

81' Raphinha F. Torres
89' Kessié Alba

Mål
- 0-1 18' - Pedri



FC Barcelona vil gerne have bolden og spille den langs jorden og det samme praktiserer Villarreal. Derfor blev der set frem til opgøret, hvor begge mandskaber spillede frisk til og satte hinanden under pres. Det blev ofte til en omgang indianerbold, hvor bolden skiftede ejermand, men kynismen havde Barca - næsten - fra start. Tre minutter inde i kampen smed Pedri en sukkerbold i dybden til Lewandowski, der tog den med ind i feltet og skulle forsøge at udplacere keeper Reina, men hårdt presset bagfra fik polakken ikke sendt bolden i mål til stor frustration. Efter 10 minutter var Villarreal tæt på, da Pino blev sendt afsted med en høj bold, men bomstærke Ronald Araujo kom ind og snuppede bolden før det blev helt farligt.

Og så slog Barca til. Efter 18 minutter stod der tiki taka på menuen, da Koundé brød bolden før De Jong modtog den. Hollænderen fandt Raphinha, som sendte den ind foran feltet til Pedri. Den unge spanier prikkede bolden til Lewandowski, løb i dybden og fik den igen af Lewandowski før han sparkede den i kassen og så stod der 0-1 på måltavlen på mål af Pedri. Det var tæt på 0-2 kort tid efter, da Lewandowski tog et lumsk løb bag Villarreals forsvar. De Jong så løbet og vippeden bolden over Villarreal-spillerne. Barcas angriber tog bolden til sig, rundede sin direkte modstander og fik trykket af, men Reina kom stærkt ned og fik reddet.

Lige inden pausen var Villarreal uhyre tæt på udligningen, da Pedri 10 meter inde på Villarreals banehalvdel af uforstående årsager ville heade bolden tilbage til Koundé i forsvaret, men hovedstødet var skævt og så kunne Morales samle op og storme alene ned mod Ter Stegen, men Villarreal-angriberen skuffede stort ved at sparke direkte i sidenettet. Kort efter fløjtede dommeren af for en halvleg, hvor begge hold overordnet set fik angrebet lige meget og hvor boldbesiddelsen lå meget i midten - dog med Barcas hurtige spil omkring målet som forskellen.

Med en time på uret var Villarreal igen tæt på at udligne, da de spillede lynhurtigt omkring Barcas felt før bolden blev smidt bag Barcas forsvar således at Pino var helt alene med Ter Stegen, men ihærdige Ronald Araujo nåede lige præcis ned og fik sparket bolden ud til hjørnespark således at Pino ikke fik sat foden på. Araujo var i fokus igen kort tid efter, men først var det Raphinha, som fik en stor chance, da han fandt Lewandowski med hælen, som tog bolden til sig og spillede en genial aflevering i dybden til Raphinha, som var alene med keeper Reina fra en noget spids vinkel hvorfor brasilianeren ikke kunne vinkle bolden i mål men kun forbi. Med et kvarter igen havde Pino igen en motorvej ned mod Ter Stegen, men Araujo kom som sidste mand ned i tacklingen og fik clearet kuglen.

Med 10 minutters tid igen foretog Xavi en ændring, da Raphinha gik ud og gav plads til Ferran Torres. Lige inden lukketid forlod Franck Kessié banen til fordel for Jordi Alba. Bare minuttet efter gik det hele i stå, da Villarreal med 89 minutter på uret fik udlignet, men helt korrekt blev målet annulleret for offside. Det var i den grad også som følge af Barcas meget svage anden halvleg, hvor de mest af alt forsvarede sig foran eget felt og overlod initiativet til Villarreal. Værterne havde mest boldbesiddelse og strikkede flere angreb sammen, men Barca havde heldet med sig i situationen og skulle derfor kæmpe videre i dommerens fire tillægsminutter. Xavis tropper formåede at holde stand og kunne derfor glæde sig over, at de hentede tre point på en meget svær udebane, de gik 11 point foran Real Madrid og kunne tilføje endnu et clean sheet til kontoen. Næste kamp er hjemme mod Manchester United. Den kamp spilles torsdag klokken 18.45. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


La Liga: Villarreal 0-1 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder