Om fire dage spiller FC Barcelona den første kamp i det nye år når de på udebane møder Celta Vigo i Copa del Rey. Til den kamp forventes Ousmane Dembélé at være klar - men højst sandsynligt kun til 15-20 minutter efter en lang skadespause.
Ernesto Valverde udtager altid sin trup dagen før en kamp og derfor udtager han altså truppen onsdag efter træningen og her ventes det, at klublægerne endegyldigt melder Dembélé fit for fight således han kan flyve med til Vigo og så småt få nogle spilleminutter i benene.
Barcelona har allerede meldt ham klar til den efterfølgende kamp: den 7. januar hjemme på Camp Nou mod Levante. På et reklamebaner for kampen skrev Barcelona, at man ikke skal gå glip af Dembélés comeback på Camp Nou.