Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Real Madrid 0-1 FC Barcelona

El Clasico - 2. marts 2019




Efter at have besejret Real Madrid med 3-0 i El Clásico i Copa del Rey-semifinale for bare tre dage siden, var det igen tid til El Clásico. Denne gang i ligaen hvor FC Barcelona var tilbage på Bernabeu for at forsøge at holde de nærmeste forfølgere på afstand. Og det lykkedes med den anden sejr tre dage på Bernabeu.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Semedo, Piqué, Lenglet, Alba, Rakitic, Busquets, Vidal, Messi, Suárez og Coutinho

71' Arthur Vidal
78' Dembélé Coutinho
90' Busquets Semedo

Mål
- 0-1 26' - Rakitic




Der var fart over feltet fra første fløjt og begge mandskaber forsøge at trylle den afgørende aflevering frem meget hurtigt. Den første chance faldt til Karim Benzema, som modtog bolden i en omstilling. Han trykkede af efter at have set et hul i forsvaret, men Ter Stegen kunne følge bolden forbi mål. Kort efter blev Roberto hårdt nedlagt og der var protester fra Barca-spillerne, som mente, at Reguilon skulle have gult kort, da Busquets tidligere fik gult kort for et mindre frispark. Dommeren var dog iskold og afviste protesterne.

Efter et kvarters spil var Real Madrid tæt på. Varane modtog en aflevering inde i feltet fra Vinicius og franskmanden drejede rundt om en anden angriber og forsøgte sig med en flugter, men bolden blev blokeret af Lenglet. Benzema fulgte op, men Ter Stegen greb ham ud. FC Barcelonas første chance faldt for fødderne af Luis Suárez på kanten af feltet. Rakitic lagde bolden af til ham, og så flugtede uruguayaneren ellers kuglen mod mål, men Courtois kom flot ned og fik reddet. Herefter blev der dømt offside - men Suárez fik græs under støvlerne - og rørt bolden, som han ikke havde set meget til i kampens indledning.

Lionel Messi fik en kæmpe chance efter 19 minutter, da han i sammenspil med Suárez fik bolden med ind i feltet, men han vippede kuglen over Courtois og forbi mål. Den har man flere gange set ham putte i netmaskerne. Vinicius viste første gang sig selv frem efter 22 minutter, da han vippede bolden over en glidende Piqué, som blev sat fuldstændig af. Brasilianeren fandt Kroos, som fandt Modric. Efter en skudfinte havde han en god skudmulighed, men bolden blev blokeret på vej ind mod Ter Stegen. Barca sad på spillet, men det var Real Madrid som generelt set var farligst og som lettest kom frem til angreb.

De få hundrede Barca-fans oppe i et ene hjørne af stadion fik noget af juble over 26 minutter inde i kampen, da Roberto sendte Rakitic i dybden. Kroaten havde taget et godt løb bag Ramos og drev bolden ind i feltet før han vippede kuglen over Courtois og scorede til 0-1. Dermed var FC Barcelona atter engang foran på Bernabeu. Kort efter målet forsøge Reguilon at filme sig til et straffespark, men selv med 30 kameraer og VAR, fik han ikke et gult kort for komedien. Med 10 minutter til pause forsøgte Suárez at vippe bolden over Ramos inde i feltet, men Carvajals arm stoppede bolden og Suárez appellerede for straffespark, men end ikke med VAR valgte dommeren at dømme noget. I stedet fik Barcelona et frispark som Messi skød over målet. Suárez fik en gylden mulighed to minutter senere, da han var fri på kanten af feltet og trykkede af, men Courtois fik reddet. Returen faldt ud til Messi, som blev nødt til at kaste sig for at nå bolden. Hans forsøg samlede Courtois dog op. Inden første halvleg var slut valgte Ramos at slå ud efter Messi i en duel, og selv dommeren stod i en perfekt position, valgte han ikke at dømme noget som helst. Absurd, at Ramos kunne få lov til at plante hånden i ansigtet på argentineren uden konsekvens.

Ousmane Dembélé forsøgte at lege med efter 70 minutter, da han brød ind i feltet og trykkede af, men bolden sneg sig lige præcis forbi den ene opstander. Ved dét spilstop blev Arthur pillet fra banen og Vidal kom ind og en håndfuld minutter senere var det Dembélé til at forlade banen og give plads til Coutinho. Der skete ikke mere i kampen og dermed vandt FC Barcelona den anden El Clásico på tre dage og for første gang i 87 år har FC Barcelona nu vundet flere El Clásicos end Real Madrid - og FC Barcelona tog et stort skridt mod mesterskabet og efterlader Real Madrid hele 12 point bagude. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Real Madrid 0-1 FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder