Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Træningskamp: FC Barcelona 1-2 Chelsea

Forsæson - 23. juli 2019




FC Barcelona var for første gang i ilden i denne sæson, da det tirsdag blev til en træningskamp mod Chelsea i Japan. Catalanerne startede begge halvlege rigtig flot, men gik formåede ikke at få udbytte af deres til tider flotte spil. Kampen handlede udelukkende om at få minutter i benene - og det fik de. 22 aktører blev brugt i løbet af de 90 minutter.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Roberto, Piqué, Umtiti, Alba, Puig, Busquets, O. Busquets, Griezmann, Collado og Dembélé

Mål
- 0-1 34' - Abraham
- 0-2 81' - Barkley
- 1-2 90+1' - Rakitic




Der var tale om FC Barcelonas første kamp i sæsonen, hvor bentøjet skulle løbes i gang og spilforståelsen falde på plads efter en god sommerferie. Antoine Griezmann startede helt i front med Collado og Dembélé på kanterne. Barca styrede klart spillet mod et defensivt Chelsea-mandskab, som primært satsede på omstillinger, men som også forsøgte at holde fast i kuglen. Dembélé virkede oplagt og Griezmann viste utrolig bevægelse for på den måde at skabe plads, komme i position og vise sig selv frem. han var tæt på en forrygende assist til netop Dembélé efter et kvarter, men Arrizabalaga kom hurtigt ud af buret og greb fat om bolden.

Kort efter var Chelsea tæt på, da Ter Stegen kun kunne halvklare et forsøg fra kanten af feltet, men Abraham mangler lidt mere træning før formen er finpudset - han bankede returen over mål. Med lidt over en halv time spillet fik Chelsea belønning for deres pres, da Oriols Busquets fandt Sergio Busquets. Sidstnævnte drejede om på en tallerken og ville aflevere bolden, men den blev blokeret og faldt direkte ned for fødderne af Abraham, der rundede Ter Stegen og trillede kuglen i det tomme net til 1-0. Barca fortsatte med tålmodigt spil, men dog uden at der kom noget som helst fra midtbanen. Griezmann gik flere gange ned for at bygge op, men det var Chelsea som var farligst. Dog kom Dembélé frem til en god mulighed lige inden pause, da han trak på tværs af banen foran feltet før han fyrede venstrebenet af, men Arrizabalaga læste situationen til perfektion og var godt nede og gribe det hårde, flade skud.

Udskiftninger i pausen
46' Ter Stegen Neto
46' O. Busquets Semedo
46' Piqué Todibo
46' Umtiti Lenglet
46' Alba Jaime
46' Roberto Aleña
46' Busquets De Jong
46' Puig Rakitic
46' Dembélé Malcom
46' Griezmann Perez
46' Collado Rafinha

Inden der var spillet 10 minutter af anden halvleg havde FC Barcelona allerede haft to fine muligheder ved Malcom og Rafinha, som begge forsøgte sig. Malcoms forsøg gik tæt forbi mål mens Rafinhas forsøg tvang Chelsea-keeperen ud i en fin redning, som han skulle bruge to forsøg på at holde. Kort efter var der jubelråb fra lægterne, da Barca spillede sublimt sammenspil i højre side før Perez fyrede af, men igen sad bolden lige på Chelsea-keeperen. Barca arbejdede stenhårdt og havde flere optræk til farlige situationer, men der manglede naturligvis lige det sidste i takt med at Chelsea også faldt mere og mere fra hinanden.

Neto diskede i anden halvleg op med to fremragende redning. Først rettede Todibo et forsøg af, men Neto reagerede lynhurtigt med en super refleks. Med et kvarter igen mistede Aleña bolden på et farligt sted og så kom Kenedy frem til en stor chance alene med Neto, men keeperen reddede igen flot. Chelsea trykkede herefter på og bibeholdt kuglen oppe på FC Barcelonas banehalvdel, men de formåede ikke at spille sig igennem beton-defensiven, som Valverde havde stillet op. Det var Rafinha, som var i oplæggerens rolle med flere gode drev med bolden, finurlige træk og flot overblik.

Med ni minuter igen fik Chelsea igen udbytte af deres fine pres. Barca kom for langsomt tilbage efter et angreb og så fandt Ross Barkley plads mellem forsvar og midtbane. Alonso serverede bolden for ham, og med et lumsk - men super flot udført - skud fra kanten af feltet, placerede han kuglen tæt op af den ene opstander uden chance for Neto. 2-0 til Chelsea. Inde i overtiden modtog Rakitic bolden på kanten af feltet og med forrygende sparketeknik bankede han kuglen op i krogen til 1-2.

Der skete ikke mere i kampen og dermed vandt Chelsea med 2-1 i en god træningskamp for catalanerne, som nu skal restituere før man møder Andrés Iniesta, David, Villa, Sergi Samper og Vissel Kobe på lørdag. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Træningskamp: FC Barcelona 1-2 Chelsea

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder