Preseason er slut. FC Barcelona har fem træningskampe og kan nu rette fokus mod La Liga, som åbner op på fredag. Ernesto Valverde og spillerne har været trætte af de lange ture til Japan og USA, men nu er de på vej hjem, hvor de lige skal bruge en dag eller to på at ryste turene af sig.
Preseason er altid forbundet med øget branding af klubberne. Ture til Japan og USA forbedrer klubbens synlighed på disse kanter, og der er mange penge i det. Derfor er det nødvendigt at tage de lange ture, men for spillere og trænerteam er det ikke andet end udmattende.
Preseason bød på ét nederlag og fire sejre hvilket må siges at være godkendt selvom det ikke er resultaterne, som man skal gå op i. Det er mere spillernes fysiske form, da kampene er til for at de kan ryste sommerferien af sig så de står klar til den første vigtige kamp.
Valverde startede med Griezmann, Suárez og Dembélé i front i aftes og det kan netop gå hen og blive den fronttrio, som man ser mod Bilbao. Lionel Messi døjer med en lægskade og det vides endnu ikke om han når at blive klar til kampen. Hvis han gør, så spiller han næppe 90 minutter og derfor var Napoli-kampen i går yderst vigtig, da de tre angribere alle fik scoret og tanket selvtillid.