Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Er Barca klare til det vilde kampprogram?

Nyheder - 24. november 2019




FC Barcelona har haft spillemæssige udfordringer i denne sæson og på intet tidspunkt har der været tegn på, at det vil blive bedre. Ofte må spillerne bruge flere kræfter end ventet og selv med det formår man kun lige at vinde. Spørgsmålet er om man er klar til den store udfordring der venter netop nu.

Fem ud af de kommende seks kampe anses som værende topkampe startende på onsdag mod Dortmund. Tyskerne gæster Camp Nou, hvor Barca trods alt har gjort det fint i denne sæson, men spillemæssigt har de ikke været oppe at ringe. Det har Dortmund heller ikke og deres træner menes at være tæt på en fyring - men det gør ikke kampen mindre interessant, da Dortmund har kvalitetsspillere, som helt sikkert kan ramme Barca.

Herefter drager truppen til Madrid for at møde Atletico Madrid i en vaskeægte spansk topkamp. Det er aldrig let for Barca at møde Atletico Madrid, da madrilenerne under Diego Simeone er langt bedre når de ikke skal diktere spillet - og det gør de aldrig mod Barca. De er bomstærke i defensiven og til den kamp må Valverde finde på en plan til at dirigere madrilenerne. Den plan har dog ikke været til stede på noget tidspunkt i sæsonen og derfor venter der en meget, meget spændende kamp.

Herefter venter der en kamp hjemme mod Mallorca hvor det ventes, at Barca vinder komfortabelt. Det til trods kan man ikke længere forvente en let sejr - Barca har for mange spillemæssige udfordringer til at man får en storsejr at se.

Efter opgøret mod Mallorca venter der tre uhyre svære kampe. Hvis Barca slår Dortmund på onsdag, så er de automatisk sikret førstepladsen i Champions League-gruppen hvilket gør udekampen mod Inter mindre betydelig - i hvert fald for Barca. Inter vil stadig have muligheden for at kæmpe om andenpladsen og videre deltagelse, så det kan gå hen og blive et reservespækket Barca-mandskab som møder et topmotiveret Inter-hold.

Efter opgøret mod Inter skal FC Barcelona en tur til den måske sværeste bane i Baskerlandet. Selvom Barca i de seneste to sæsoner har slået Real Sociedad på udebane, så er Anoeta traditionen tro en tur til helvede for FC Barcelona hvorfor kampen på ingen måde er placeret i den lette ende.

Efter kampene mod Dortmund, Atletico Madrid, Mallorca, Inter og Real Sociedad skal El Clásico afvikles. Real Madrid har også haft deres problemer i år, men de har fået deres point og er kommet efter det i Champions League med to sejre mod Galatasaray og måske kommer man til at se to hårdtramte mandskaber når El Clásico blæses i gang. Real Madrids kommende kampe er hjemme mod PSG, ude mod Alavés, hjemme mod Espanyol, ude mod Club Brügge og ude mod Valencia før de gæster Camp Nou.

Se hele FC Barcelonas kampprogram her Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Er Barca klare til det vilde kampprogram?

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder