Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Chance for El Clásico om fire dage i Super Cup-finalen!

El Clasico - 8. januar 2020




Det er under en måned siden, at FC Barcelona var heldige med at få en uafgjort mod Real Madrid, da de to giganter mødtes på Camp Nou i La Liga. Real Madrid var klart det bedste hold men kendte ikke deres besøgelsestid og måtte altså leve med bare et enkelt point selvom spillet var til mere. Til gengæld kunne Barca glæde sig over ét point i en kamp, hvor de var langt fra deres vanlige niveau.

Men nu kan det være, at de to hold mødes igen. Således blev Real Madrid den lette vinder med 3-1 i kampen mod Valencia her til aften og dermed er Real Madrid klar til Super Cup-finalen på søndag. Som bekendt har den spanske Super Cup skiftet format således at der nu er fire hold med og her kunne Valencia lige så godt være blevet hjemme - de var katastrofalt ringe til aften.

El Clásico kan altså være en realitet om bare fire dage såfremt FC Barcelona formår at slå Atletico Madrid i morgen aften. Det er først og fremmest en kæmpe modstander man skal forbi - men hvis man formår at vinde Super Cuppen, så kan catalanerne juble over at have slået de to største Madrid-hold på fire dage. Omvendt kan det blive en kæmpe fuser hvis ikke man formår at få noget med hjem fra Saudi Arabien.

Kampen mod Atletico Madrid kan ses i morgen klokken 20.00 på 6'eren mens finalen, som også vises på 6'eren, spilles søndag. Finalen bliver således enten rent madrilensk - eller El Clásico. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Chance for El Clásico om fire dage i Super Cup-finalen!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder