Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

La Liga: Athletic Bilbao 2-3 FC Barcelona

La Liga - 6. januar 2021




La Liga: Athletic Bilbao 2-3 FC Barcelona

©


Athletic Bilbao fik en drømmestart med et mål få minutter inde i opgøret, men straks begyndte Barca at røre på sig og så fik de scoret et par mål - men det kunne have været blevet til mange flere, hvis ikke træværket stod i vejen. Barca sikrede sig tre point efter en fin kamp på trods af starten.

Barcelonas startopstilling
Ter Stegen, Dest, Araujo, Lenglet, Alba, De Jong, Busquets, Pedri, Messi, Griezmann og Dembélé

75' Dest Mingueza
75' Dembélé Braithwaite

Mål
- 1-0 3' - Williams
- 1-1 14' - Pedri
- 1-2 38' - Messi
- 1-3 62' - Messi
- 2-3 90' - Muniain




Kampen var kun tre minutter gammel før Barcas forsvar igen blev totalt udstillet, da der slet ikke var hverken kommunikation eller forståelse for hinandens spil. Busquets pressede op og ingen valgte at dække det åbne hul, som han efterlod sig og så kunne Inaki Williams løbe afsted. Clement Lenglet nåede med tilbage, men i sin fart blev han alt for let sat ud af balance af et træk fra Williams, som straks udplacerede Ter Stegen. En katastrofal start som da også fik Ronald Koeman til at glo ned i jorden i ren undren og ærgrelse. Selvom Athletic Bilbao kom frem til et par farlige situationer efterfølgende, så slog Barca tilbage igen.

10 minutter senere smækkede Messi et indlæg ind i feltet til De Jong, men bolden var tættere på at gå ud til målspark end at den ramte hollænderen. Det tvang Bilbao-keeper Simon ud i en svær position, for De Jong troede på den svære - eller geniale - bold og fik den sparket tilbage i feltet, hvor Pedri dukkede op og sikkert headede bolden i kassen til 1-1. Barca begyndte at røre bedre på sig og få baskerne mere under kontrol og derfor skiftede kampen stille og roligt. Dembélé fik sendt et par skud afsted ligesom også Alba gjorde det mens Griezmann var meget tæt på at kunne sparke en returbold fra Unai Simon i mål. Catalanerne dominerede bolden og målet til 1-2 på San Mamés kom da også før pausen, da der opstod tryllestøv på det imponerende stadion.

Messi fandt Pedri, som smart rullede den bagud til argentineren, som havde spottet, at Simon var kommet ud fra sin streg, og så kunne Messi med en elegant og utrolig lumsk skud sparke bolden i mål. Og glæden blandt de to nye legekammerater var ikke til at tage fejl af. Barca fortsatte med at kontrollere bolden i første halvlegs slutfase og det var helt tydeligt, at på trods af en drømmestart, så var baskernes spil ikke helt oppe at ringe efter fyringen af Gaizka Garitano og ansættelsen af Marcelino.

Kort inde i anden halvleg kom Bilbao tæt på et udligningsmål i flere omgange, men det var Barca, som pludselig kom tættest på, da De Jong erobrede bolden og smed den i dybden til Messi, som sikkert scorede - men helt korrekt blev argentinerens mål annulleret, da han stod offside. Messi var tæt på igen kort tid efter, da Dembélé brillerede i højre side og fandt Messi på kanten af feltet. Argentineren tog bolden til sig og curlede kuglen op mod hjørnet, men stolpen reddede for baskerne. Bare tre minutter efter gik den ikke længere for Bilbao, da Messi denne gang stormede ind i feltet, kom foran sin modstander og kanonerede Griezmanns aflevering knaldhårdt op i overliggeren og ind i mål uden chance for Bilbao-keeperen Simon. Et flot mål og 1-3 på San Mamés.

Messi kunne have scoret endnu engang med 20 minutter igen, men atter engang måtte han se træværket stå i vejen for ham. Han virkede i hopla og var over alt i offensiven ligesom han også ydede en stor defensiv indsats. Bilbao havde intet modsvar og det var tættere på 1-4 end 2-3, men det skulle vise sig at være ligegyldigt - for Muniain reducerede lige som man gik ind i overtiden efter en fejl af Messi og så kunne Muniain med et flot spark reducere. Messi forsøgte med en tværaflevering, men endte med at ramme Berenguer, som fandt Muniain. Det blev ved 2-3 og dermed blev anden runde af La Liga endegyldigt spillet færdig, da der var tale om en udsat kamp. Barca avancerer hermed til tredjepladsen i La Liga.


Den nye eksklusive trøje til El Clásico er på hylderne nu
Barca El Clásico trøje


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder