Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Overblik: El Clásico på 17 forskellige stadions

El Clasico - 7. april 2021




Overblik: El Clásico på 17 forskellige stadions

© Real Madrid


El Clásico afvikles lørdag aften klokken 21 hvor der er direkte duel i guldkampen, som ud af det blå er åbnet totalt op efter at Atletico Madrid i det nye år har smidt en masse point. Kampen spilles på Real Madrids træningsbane Alfredo Di Stéfano Stadium i Valdebebas hvilket er det 18. stadion, hvor de to hold mødes. Vi tager dig her med gennem historien og kigger på de 17 øvrige steder, hvor El Clásico er blevet spillet.

Overblik: El Clásico på 17 forskellige stadions

Hipódromo de Madrid (1902)
Kampe: 1 (Copa Coronación)
Sejre: Barca 1, Real Madrid 0

Den første El Clásico mellem Barca og dengang Madrid FC blev spillet den 13. maj 1902 på en gammel hestebane i Madrid. Det var semifinalen af Copa Coronación til ære for Alfonso XIII. Det var desuden den første turnering nogensinde i historien, hvor hold fra forskellige steder i Spanien mødte hinanden.



Camp del Carrer Muntaner, Barcelona (1906 og 1916)
Kampe: 2 (1 venskabskamp og Copa del Rey)
Sejre: Barca 2, Real Madrid 0

Real Madrid besøgte Barca to år senere i Carrer Muntaner. Selvom det var Espanyols bane, så brugte Barca den da de slog Real Madrid i deres første officielle kamp; Copa del Reys semifinale.

Overblik: El Clásico på 17 forskellige stadions

Camp de la Industria, Barcelona (1913 til 1921)
Kampe: 10 (venskabskampe)
Sejre: Barca 7, Real Madrid 0 (3 uafgjorte)

Barca rykkede til L'Escopidora hvilket var klubbens egentlig bane på daværende tidspunkt. Real Madrid besøgte banen i 10 kampe mellem 1913 til 1916 i venskabskampe. Barca blev aldrig besejret.

Estadio de O'Donnell, Madrid (1914 til 1922)
Kampe: 3 (venskabskampe)
Sejre: Barca 2, Real Madrid 0 (1 uafgjort)

I samme æra, da Madrid FC blev til Real Madrid i 1920, spillede madrilenerne på Calle O'Donell. Barca blev heller ikke her besejret.

Campo de O'Donnell, Madrid (1916)
Kampe: 3 (Spansk pokal)
Sejre: Barca 0, Real Madrid 2 (1 uafgjort)

Selvom de hedder det samme, så er der tale om en anden bane i denne omgang. Det var egentlig Athletics bane (I dag Atletico Madrid). Real Madrid brugte banen til at spille tre pokalkampe mod Barca. En af kampene sluttede 6-6.



Campo de Delicias, Zaragoza (1922)
Kampe: 2 (venskabskampe)
Sejre: Barca 2, Real Madrid 0

I 1922 mødte de to hold hinanden for første gang på neutral grund i to venskabskampe som del af Zaragozas fejring af Fiestas del Pilar. Barca vandt begge kampe, men fokus blev rettet mod skandalen, da Josep Samitier blev udvist. Tilskuerne var så rasende, at dommeren endte med at blive smidt ud.

Estadio Chamartín, Madrid (1926 til 1946)
Kampe: 23 (15 Liga, 2 pokal, 6 venskabskampe)
Sejre: Barca 7, Real Madrid 13 (3 uafgjorte)

Real Madrids første store stadion kunne rumme hele 22.500 mennesker og blev åbnet i 1924. Barca dukkede for første gang op i 1926 og vandt 5-1. Efter 1929, hvor ligaen blev indledt, blev der hver sæson spillet kamp på banen.



Overblik: El Clásico på 17 forskellige stadions

Camp de Les Corts, Barcelona (1927 til 1957)
Kampe: 36 (26 Liga, 4 pokalkamp, 6 venskabskampe)
Sejre: Barca 21, Real Madrid 7 (8 uafgjorte)

To år senere åbnede Barca deres første stadion med plads til 20.000 tilskuere på Les Corts, som siden blev udbygget tre gange så stor. Real Madrid besøgte banen i 1927 i en venskabskamp, som sluttede 0-0.

Mestalla, Valencia (1936, 1990, 2011 og 2014)
Kampe: 4 (Finaler)
Sejre: Barca 1, Real Madrid 3

Syv gange har Barca og Real Madrid mødt hinanden i de spanske finaler. Fire gange er finalerne blevet spillet på Valencias Mestalla.

Stadium Metropolitano, Madrid (1946 til 1947)
Kampe: 2 (La Liga)
Sejre: Barca 0, Real Madrid 1 (1 uafgjort)

Mens Real Madrid fik deres stadion renoveret, lejede de sig ind på Atleticos bane for en stund, hvor de spillede to kampe mod Barca.

Santiago Bernabéu, Madrid (1948 til idag)
Kampe: 98 (73 i La Liga, 11 pokalturnering, 7 i Spansk Super Cup, 3 i Ligacuppen, 4 Europæiske kampe)
Sejre: Barca 26, Real Madrid 50 (22 uafgjorte)

Bernabeu har huset flere El Clásico end noget andet stadion. Generelt set har Barca haft en god tid på Bernabeu taget i betragtning af hvor stort et mandskab Real Madrid er. I 1974 vandt man 5-0 og i nyere tid har man hentet sejre som 6-2, 3-0 og 4-0. Overordnet set har Real Madrid dog klart vundet flest kampe ligesom Barca har det på Camp Nou.



Camp Nou, Barcelona (1958 til i dag)
Kampe: 87 (65 i La Liga, 8 i pokalturneringen, 7 Spansk Super Cup, 3 i Ligacuppen, 4 europæiske kampe)
Sejre: Barca 44, Real Madrid 21 (22 uafgjorte)

Real Madrid vandt deres første kamp nogensinde på Camp Nou med 2-0 i 1958. Men siden har Barca klart haft overtaget på ærkerivalen. Fra 1984 til 2002 mødte man Real Madrid 20 gange på Camp Nou og tabte ikke en eneste gang.

Ramón de Carranza, Cadiz (1959 og 1968)
Kampe: 2 (Trofeo Ramón de Carranza)
Sejre: Barca 1, Real Madrid 1

Denne turnering var engang den mest prestigefyldte turnering i Spanien. Barca og Real Madrid mødtes to gange med én sejr til hver.

Vicente Calderón, Madrid (1974)
Kampe: 1 (Pokalfinale)
Sejre: Barca 0, Real Madrid 1

Atletico Madrids tidligere hjemmebane afholdt finalen i 1974. Barca havde netop vundet ligaen for første gang i 14 år, men pokalturneringen havde en regel som betød, at spillere født udenfor Spaniens grænser ikke måtte deltage. Derfor spillede blandt andet Johan Cruyff ikke. Barca tabte 4-0.

Farid Richa Barquisimeto, Venezuela (1982)
Kampe: 1 (Copa Presidente de la República)
Sejre: Barca 0, Real Madrid 1

Dette er første gang nogensinde, at Barca og Real Madrid har mødt hinanden udenfor Spanien. Det var en sommerturnering i Venezuela. Barca og Real Madrid tabte semifinalen til Porto og Inter, og da de var på vej hjem fik man hurtigt strikket en kamp sammen, hvor der skulle dystes om tredje-/fjerdepladsen. Vicente del Bosque scorede kampens enlige mål.

La Romareda, Zaragoza (1983)
Kampe: 1 (Pokalfinale)
Sejre: Barca 1, Real Madrid 0

Zaragozas bane lagde græs til finalen, da Barca vandt turneringen for 20. gang ved at slå Real Madrid 2-1 på et mål af Marcos Alonso i sidste minut.



Overblik: El Clásico på 17 forskellige stadions

Hard Rock Stadium, Miami, United States (2017)
Kampe: 1 (International Champions Cup)
Sejre: Barca 1, Real Madrid 0

For fire år siden blev El Clásico for anden gang afviklet i et andet land end Spanien. Miami i USA stod bag den venskabelige turnering, hvor Barca vandt 3-2 på mål af Messi, Rakitic og Piqué.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder