Annonce


Annonce

Annonce

Laporta: Store beslutninger fra næste uge

Nyheder - 19. maj 2021




Ved den store gala til XXIV Festa de L'Esport Català talte Joan Laporta til de fremmødte journalister i aftes, hvor han kom ind på, at der fra næste uge af bliver truffet nogle store beslutninger og samtidig slog han fast, at han er totalt uforstående over for den måde, hvorpå man tabte La Liga.

Barca smed point efter point hjemme på Camp Nou i slutningen af sæsonen og det kostede dem mesterskabet. Cádiz fik 1-1, Atletico Madrid fik 0-0, Granada vandt og det samme gjorde Celta Vigo. Det er ikke resultater, som afspejler målsætningen i Barca og derfor er Laporta klar til at indlede en helt ny proces i klubben, da han selv udtaler, at en æra er slut.

- En æra er slut. Nu går vi ind i en fornyelsesproces. Jeg har allerede sagt, at vi tager en snak om det hele når sæsonen slutter - her taler vi holdets præstation og resultaterne. Vi vandt Copa del Rey, som vi er meget stolte af, men vi blev slået ud af Champions League tidligt og på uforstående vis tabte vi La Liga. Sådan ser jeg det, udtalte Laporta.

- Fra næste uge kommer man til at se en række beslutninger, som vi bliver nødt til at træffe. Vi skal arbejde hårdt for at få sammensat et konkurrencedygtigt hold, som kan aspirere til at vinde Champions League og La Liga. Når jeg taler om, at en æra er slut og vi skal i gang med en fornyelse, så er det fordi, at jeg tror på, at det er det bedste for klubben, kom det afslutnings vis fra præsident Laporta.

Der er ingen tvivl om, at flere spillere skal videre i karrieren og derudover er Ronald Koeman heller ikke sikker på at få lov til at fortsætte i klubben. Alt sammen taler man om når sidste spillerunde er afviklet i weekenden. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Laporta: Store beslutninger fra næste uge

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder