Som regel er det angriberne, der scorer de fleste mål og det gør Lionel Messi da også, men hans spil er så langt bedre end de øvrige spillere, at han også bidrager længere tilbage i banen så han også kan lægge op til mål. Hans tal er helt ekstreme og i dag har IFFHS (The International Federation of Football History) kåret Lionel Messi som verdens bedste playmaker.
Men Messi er ikke bare verdens bedste playmaker - han er verdens bedste playmaker med en kæmpe distance ned til nummer to på listen. Han vandt samme pris i 2015, 2016 og 2017 og snupper nu sin fjerde pris som den bedste playmaker efter at fodboldeksperter fra 90 lande har givet deres stemme til kende.
Verdens bedste playmaker 1. Lionel Messi: 299 point 2. Kevin De Bruyne: 85 point 3. Eden Hazard: 55 point 4. Roberto Firmino: 46 point 5. Bernardo Silva: 32 point 6. Dusan Tadic: 30 point 7. Frenkie de Jong: 25 point 8. Christian Eriksen: 21 point 9. Antoine Griezmann: 20 point 10. Georginio Wijnaldum: 17 point
Som det kan ses på listen så har Messi hentet intet mindre end 299 point mens De Bruyne på andenplads kun har indhentet 85 point. Der er en verden til forskel og det slår bare endnu engang fast, at ingen spillere er i nærheden af Lionel Messi - for han er ikke kun at finde på denne liste, men også de øvrige lister når det kommer til offensiven.
På de efterfølgende pladser (11.-20) finder man Modric, Pjanic, Salah, Mahrez, Pogba, Ziyech, Thiago, Bennacer, Ignacio Fernandez, Insigne, Chhetri og Sarabia.
Mahrez og Pogba har begge 6 point mens de fire sidste på listen alle har fået ét point.
Prisen så dagens lys i 2006 og Zidane var således den første vinder. Siden har Messi, Xavi og Iniesta vundet den i alt 10 gange - kun fire gange har spillere fra andre klubber vundet prisen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder