Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Busquets tæt på sin ligakamp nummer 400

La Liga - 19. februar 2021




Busquets tæt på sin ligakamp nummer 400

© FC Barcelona


13 sæsoner for Barcas førstehold, 610 kampe, 15 mål og 27 assists. Sådan ser statistikken ud for Sergio Busquets, der i weekenden kan runde imponerende 400 kampe i La Liga. Det er kun overgået af Xavi Hérnandez, Andrés Iniesta og Lionel Messi.

Når Barca på søndag tager imod Cádiz hjemme på Camp Nou kan Sergio Busquets runde 400 kampe. Xavi og Messi står side om side på førstepladsen hvorfor Messi altså kan gå alene i spidsen hvis han får spilletid mod Cádiz. 505 kampe har de hver spillet mens Andrés Iniesta nåede op på 442.

I løbet af sine 399 ligakampe hidtil har Busquets startet inde i 353 af kampene med ni mål og 26 assists til følge. I sine 13 sæsoner for førsteholdet er otte endt med et mesterskab, hvor han i mange af sæsonerne har spillet en absolut nøglerolle på sin position. Han er helt klart ikke hvad han har været tidligere på banen, men Ronald Koeman har stor tiltro til Busquets, som derfor må formodes at runde sine 400 kampe mod Cádiz.

Udover sæsonerne 2008/09 og 2010/11 har Busquets spillet mindst 30 kampe i ligaen hver sæson. I denne sæson er han allerede oppe på 20 med 15 kampe at spille endnu så der er fortsat god mulighed for at runde 30 ligakampe i denne sæson. Desuden er hans afleveringsrate fuldstændig vanvittig: 90% baseret på hele hans karriere.

Sergio Busquets: Kampe for Barca
- 399 i ligaen
- 118 i Champions League
- 68 i Copa del Rey
- 17 i den spanske Super Cup
- 3 i den europæiske Super Cup
- 5 ved VM for klubhold
Total: 610 kampe

Busquets har vundet 29 titler i løbet af sin karriere, men med Barcas spil i denne sæson skal meget rigtig for Barca og meget skal gå forkert for de øvrige hold, hvis midtbanespilleren skal op og vinde sit trofæ nummer 30.


Den nye eksklusive trøje til El Clásico er på hylderne nu
Barca El Clásico trøje


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder