Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Medie: Philippe Coutinho opereret igen

Skader: Af Søren Nissen - 24. marts 2021




FC Barcelonas brasilianske tekniker Philippe Coutinho har været en tur inde på operationsstuen, hvor hans venstre knæ igen skulle behandles. Det er anden gang, at han bliver opereret i netop det knæ, som har holdt ham uden for kridtstregerne hele 2021.

Helt konkret er det en cyste, som har været inde og genere hans i forvejen beskadigede knæ. Det har udløst ophobning af væske og derved en hævelse omkring knæet. Derfor har Coutinho taget turen til Qatar, hvor han har fået fjernet cysten af en belgisk knæspecialist, hævder blandt andet Mundo Deportivo.

Denne uforudsete operation har også skubbet til forventninger omkring, hvornår man ser brasilianeren tilbage på banen. Han blev skadet i sidste kamp i 2020 mod Eibar, og dengang sagde prognoserne, at han ville være ude i cirka tre måneder.

adnordic

Man havde derfor regnet med, at han muligvis kunne være klar til El Clásico i starten af april, men nu ser det ud til, at han først kan være tilbage i ultimo april eller primo maj, hvor andre spillere i bedre form vil være at foretrække. Det er dog langtfra sikkert endnu.

Coutinho startede godt ud med en del spilletid, hvor han var tiltænkt den kreative rolle på midtbanen i Ronald Koemans system. Dårlige præstationer efterfulgt af to skader kort efter hinanden har desværre ødelagt det meste af hans sæson. Lige nu er han heller ikke en savnet stjerne, da Koeman efterhånden har fundet det system og de spillere, han gerne vil benytte.

På den baggrund går der også mange rygter om, at han skal sælges til sommer. Det bliver formentligt langt mindre end de 150 millioner euro, som han blev købt for i sin tid. I skrivende stund er hans markedsværdi ifølge Transfermarkt faldet til sølle 40 millioner euro. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Philippe Coutinho opereret igen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder