Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Stort interview med Memphis Depay

Nyheder - 28. juli 2021




Stort interview med Memphis Depay

© Mundo Deportivo


Memphis Depay er ny mand i Barca og han fik i weekenden sin uofficielle debut for klubben, da han kom på banen mod Girona, hvor han tilmed scorede et mål på straffespark. Han har netop deltaget i et interview med Mundo Deportivo og du kan læse det hele lige her.

Hvornår hørte du om Barcas interesse?
- Det er længe siden. Nok et års tid siden. Jeg husker dagen, for jeg var rigtig glad, da en så stor klub viste interesse for mig. Det giver ekstra selvtillid og det betyder, at man gør det godt.

Har du talt med nogen Barca-spillere eller Koeman inden du kom til?
- Jeg talte med træneren for at finde ud af, om det var muligt at skifte eller ej. Han fortalte mig, at klubben ikke er i en let situation, og mange af tingene skal gøres anderledes. Men vi besluttede, at det passede godt med et skifte nu.

Var du nervøs i dagene op til din underskrift?
- Nej, jeg var ikke nervøs. Jeg var glad og spændt fordi, at jeg vidste, det ville blive en af de bedste dage i mit liv.

Er det sandt, at du i oktober sidste år accepterede en lavere løn for at komme til klubben?
- Det ved jeg ikke noget om. Hvor har du hørt det? Der er altid mange rygter, men jeg fokuserer bare på spillet på banen og overlader alt andet til mine advokater og agenter.

Kluivert delte et billede af sig selv som barn iført en Barca-trøje
- Jeg husker at de på gaden og i klubben hvor jeg spillede kaldte mig for Lille Patrick Kluivert på grund af hans hår og Barca-trøje. Min mor fortalte mig, at min bedstefar gav mig navnet og at han sagde, at jeg en dag ville spille for Barca. Det er en smuk historie og jeg har aldrig givet op på drømmen.

- Man skal drømme fra en ung alder og arbejde hårdt på at opnå det man drømmer om. Det er fantastisk endelig at kunne bære Barcas trøje.



Hvad er din største drøm i Barca?
- At vinde alle titler.

Er der en særlig titel du vil vinde?
- Nej. Alle er vigtige. La Liga, Champions League... dem alle.

Hvornår fik du din første tatovering?
- Det er ikke svært at vise dem. Jeg har dem over det hele. Den første var på min arm da jeg var 15 år. Jeg startede meget ung og siden har jeg bare bygget på. Der er motiverende ord, der er minder om tætte mennesker, som jeg har mistet og ellers er der gode minder som fra mit første VM.

Har du plads til en mere hvis du vinder med Barca?
- Der er stadig meget plads. Det bliver intet problem. Vi kan vinde en masse.

Hvad var din oplevelse af din første dag i Barca?
- Når du kommer til stadion og besøger museet får du en fornemmelse af en rig historie når du ser trofæerne. I det øjeblik får du fornemmelsen af en storklub.

Hvad overraskede dig mest?
- Jeg vil nok ikke sige, at jeg var overrasket, men jeg kunne virkelig godt lide at se hvordan klubben har udviklet sig gennem årene og hvordan fodbolden startede med de ældre støvler og trøjer. Det er utroligt at tænke på, hvordan fodbolden har udviklet sig så stor og at Barca er blevet verdens største klub.


Barcas udebanetrøje 2021/2022


Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder