Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Memphis: En bittersød fornemmelse

La Liga - 30. august 2021




Memphis: En bittersød fornemmelse

© Getty Images


Memphis Depay var igen manden bag det mål, der gav Barca point. Han scorede mod Athletic Bilbao som sikrede Barca 1-1 og i går scorede han mod Getafe, hvor han med et flot mål gjorde det til 2-1. Han er glad for at tilskuerne på Camp Nou sang hans navn, men spillemæssigt kunne Barca have gjort det bedre.

Der skal ikke herske tvivl om, at Barca forsøger at finde en ny måde at spille på uden Lionel Messi. Man har ikke en spiller, udover Memphis, som kan skabe det uventede, men Memphis skal også lige lande og spilles sammen med sine holdkammerater. I offensiven ser man ikke Martin Braithwaite pludselig drible en håndfuld spillere og Griezmann har kun udført to driblinger i tre kampe, så det kommer heller ikke fra ham.

Til gengæld så man mere offensive løb af De Jong i går, men det blev ofte for meget og endte med en aflevering uden offensiv adresse. Efter opgøret efterlyser Memphis mere kynisme, men sejren inden landsholdspausen var vigtigt.

- Ikke engang i mine vildeste drømme kunne jeg forestille mig mit navn blive sunget på Camp Nou. Jeg er meget tilfreds, da mit mål gav os sejren, men det er en bittersød fornemmelse, ikke som i Bilbao, hvor vi tabte point, men fordi, at jeg ved, at Barca kan spille bedre, udtalte han efter kampen og fulgte op:

- Vi kunne have tabt de tre point. Men det var vigtigt at vinde denne kamp lige inden landsholdspausen. Vi skal fortsætte med at vokse og det hjælper sejren os med.

Efter landsholdspausen skulle Barca egentlig møde Sevilla, men La Liga arbejder på at få den kamp udskudt og i stedet er Barcas næste kamp lige nu altså Bayern München i Champions League.


Barcas udebanetrøje 2021/2022


Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder