Annonce


Annonce

Annonce

Xavi har fået nok: Dest skal ud af truppen!

Transfermarked - 9. december 2021




For nogle dage siden begyndte de spanske medier at skrive om, at Xavi Hernandez ikke så det store lys i Sergino Dest. Og nu er der kommet mere ud af medierne dagen efter det smertefulde nederlag til Bayern München, som sender Barca i Europa League.

Ydmygelsen er total. Ingen forbinder Barca med Europa League, men det er realiteten og en af de spillere, som kommer til at bøde for det dårlige spil er Sergino Dest. I går fik Xavi nok og gav spillerne i omklædningsrummet en opsang. Her sagde han højlydt, ud i rummet, at nogle af spillerne ikke forstår hvad det vil sige, at spille i Barca. Hos AS erfarer man, at Dest er en af de spillere.



Således fik Dest også en skideballe i pausen og han blev da også flået ud i pausen, da man kunne se Nico løbe på banen i stedet fra anden halvlegs start. Xavi er træt af Dests ugidelige attitude og hans mangel på taktisk forståelse som gjorde, at han ofte var helt ude af position.

Xavi har bedt præsident Joan Laporta om at finde en køber til Dest. Cheftræneren ønsker ikke længere at bruge energi på Dest forlyder det og derfor bakkes historierne fra de catalanske medier op: Xavi er træt af Dest og nu vil han have højrebacken ud af klubben. Umiddelbart bliver det ikke svært at finde en køber til Dest.

Han er fortsat ung og har tydeligvis kvaliteter, men i Barca kan Xavi ikke bruge ham og spørgsmålet er hvad planen så er. Dani Alves er kommet til, men han er næppe en langtidsløsning ligesom Sergi Roberto er ude med en skade og skal opereres. Desuden har Roberto kontraktudløb til sommer, så der er slet ingen garanti for, at han er at finde i klubben til næste sæson.

Om Barca skal ud og investere i en ny højreback bliver således spændende at se. I første omgang skal holdet dog stå sammen i denne svære tid og her skal Xavi være lederen til at få det hele på plads igen. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Xavi har fået nok: Dest skal ud af truppen!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder