Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Araujo: Undskyld til alle Espanyol-fans

La Liga - 14. februar 2022




Ronald Araujo var en stærk mand i Barcas forsvar i gårsdagens kamp mod Espanyol, men gik i stykker og kunne ikke fortsætte i anden halvleg. Mod kampens slutning så han til ude fra bænken og her kunne han se sin makker Piqué dumme sig og blive vist ud.

I situationen omkring de to røde kort rejste alle mand fra de to bænke sig og begyndte at råbe og svine hinanden til. Ronald Araujo sendte to fingre i vejret og råbte 'Ned i Segunda med jer'. Det har han nu undskyldt for og det er utvivlsomt sket efter at Xavi har haft fat i uruguayaneren.



- Jeg vil gerne sige undskyld til alle Espanyol-fans for min gestus. Det var en del af kampens spænding, som der sker i derbys som disse. Jeg ser mig selv som en respektfuld person over for rivalernes fans og klubber. Derfor er jeg ikke stolt over, hvad der skete, skrev Araujo efterfølgende på de sociale medier.

Som det kan ses på billedet foroven sad Araujo på bænken, da episoden med Piqué skete. Lynhurtigt var han dog på fødderne og fik råbt over til Espanyol-bænken, som ikke var tilfredse med Araujos ord. Også Espanyol-træner forklarede, at det var respektløst og at han ikke brød sig om det.

Flere Barca-fans ser dog det gode i det, at Araujo stikker lidt til Espanyol og yderligere nogle har lagt mærke til, at Martin Braithwaite står i baggrunden med hånden på sit skridt hvilket har bragt glæde blandt nogle Barca-fans, da det kunne tyde på, at det var et signal til Espanyol-bænken. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Araujo: Undskyld til alle Espanyol-fans

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder