Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Messi og Argentina vandt VM 2022!

VM 2022 Qatar - 18. december 2022




VM 2022 er slut. I dag søndag den 18. december 2022 skulle finalen stå mellem Argentina og Frankrig og det blev en kamp til historiebøgerne af mange årsager. Inde på banen leverede de to nationer en fremragende kamp og da dommerens sidste fløjte lød, kunne Argentina hæve hænderne op i jubelrus.

Både Dembélé og Koundé startede inde for Frankrig, men sammen med deres holdkammerater leverede de en rigtig skidt første halvleg. De blev i hvert fald kørt over af Argentina, som virkede utrolig motiverede og efter 20 minutter gik det galt for Frankrig, da Di Maria snød Dembélé med en skudfinte før Dembélé sparkede Di Maria ned bagfra og så var der straffespark.



Her gik Messi til bolden og han scorede sikkert til 1-0. Det blev også 2-0 med 10 minutter til pausen, da Argentina erobrede bolden på egen banehalvdel og efter ganske få afleveringer i en omstilling sparkede Di Maria Argentina på 2-0 og så lod det altså til, at argentinerne kunne køre sejren hjem.

Dembélé blev i øvrigt flået ud med fem minutter til pausen ligesom også Giroud gjorde det. Og i anden halvleg løb tiden stærk for Frankrig, men pludselig fik Frankrig en mulighed, da Otamendi begik straffespark og så kunne Mbappé lidt heldigt få bolden i mål til 2-1. Der gik bare ét minut før bolden landede hos Mbappé igen og så bankede han den flot i mål til 2-2. Det skete i det 80. og 81. minut og så kørte Frankrig ellers på for at komme på 3-2.

Frankrig dominerede de sidste minutter af kampen, da Argentina fik en kæmpe mavepuster, men 2-2 holdt til de 90 minutter og så var det tid til to gange 15. Her scorede Messi til 3-2 efter 108 minutter og så var det ikke længe, at Argentina skulle holde føringen før titlen var i hus. Men igen dummede argentinerne sig, da endnu et straffespark blev tildelt Frankrig, som Mbappé sparkede i mål. Det var i 118. minut - altså to minutter før lukketid. Det sluttede 3-3 og så skulle de to nationer ud i straffesparskonkurrence.

Her scorede Mbappé og Messi de to første spark. Coman brændte derefter for Frankrig mens Dybala scorede. Så brændte Tchouameni mens Paredes scorede og selvom Kolo Muani også fik scoret for Frankrig, så kunne Montiel afgøre det hele. Og det gjorde han med et sikkert spark, som sikrede Argentina VM-trofæet 2022.

Set med Barca-briller betyder det, at Dembélé og Koundé måtte nøjes med sølv ved VM til trods for at de begge havde spillet en rigtig god slutrunde. Dembélé var dog tydeligt hæmmet af at have begået straffespark, så han blev flået ud inden pausen. Nu er VM slut og de to spillere får et par dage til at komme ovenpå igen før arbejdet kalder i Barca. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Messi og Argentina vandt VM 2022!

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder