Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Ulovlig spiller: Barcas kvinder dummer sig gevaldigt

Nyheder - 14. januar 2023




FC Barcelonas kvinder har typisk ingen problemer når de løber på banen. Uanset modstanderen, så plejer de at hente en storsejr og det samme var tilfældet i Copa del Reina, som er kvindernes pokalturnering. Her mødte de Osasuna og vandt let med 9-0.

Men 9-0 bliver måske lavet om til 0-3. I hvert fald kører der en sag lige nu, som kan betyde, at catalanerne bliver sparket ud af turneringen og dermed taberdømt i opgøret mod Osasuna. Den samme situation så man i Copa del Rey, da Real Madrid i 2015 brugte Denis Cheryshev, som egentlig havde karantæne. Real Madrid blev efterfølgende smidt ud af turneringen.



Barcas kvinder havde således valgt at starte med Geyse Ferreira, som scorede det fjerde mål i kampen. Men Osasuna har siden valgt at indgive en klage, da Geyse skulle have været i karantæne til kampen. Klagen er indsendt til det spanske fodboldforbund RFEF.

Klagen består i, at Geyse i sidste sæson, mens hun spillede for Madrid CFF, modtog et rødt kort, som altså burde være gældende i kampen mod Osasuna selvom hun har skiftet klub. Reglerne skriver da også, at hun skulle have siddet over i kampen:

- Når en turnering er slut eller en klub er blevet elimineret og der foreligger en karantæne, så skal den afsones i den efterfølgende sæson. Uanset om spilleren skifter klub eller division, lyder reglen således.

Skulle det ske - hvilket er forventeligt - at RFEF giver medhold i Osasunas klage, så bliver Barca altså smidt ud af turneringen, som de har vundet tre gange i træk. Ifølge ESPN var Barcas argument, at Geyse ikke stod som karantæneramt på RFEF's hjemmeside hvorfor de valgte at bruge hende. Om det argument holder hele vejen må tiden vise.



For at gøre det endnu slemmere i kvindernes pokalturnering, så var det ikke kun Barca, som benyttede sig af en karantæneramt spiller. Også Sevilla tog brug af en karantæneramt spiller, da de valgte at benytte sig af Nagore Calderons kvaliteter i sejren på 1-0 over Villarreal.

Calderon blev udvist i kampen mod UD Granadilla Tenerife i kvartfinalen af Copa del Reina sidste sæson og kunne derfor ikke spille med i tirsdagens kamp - men Sevilla brugte hende alligevel. Om kort tid vil RFEF komme med deres svar på klagerne omkring brugen af de karantæneramte spillere. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Ulovlig spiller: Barcas kvinder dummer sig gevaldigt

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder