Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Riqui Puig taler ud: Xavi sårede mig

Nyheder - 25. juli 2023




Riqui Puig blev længe udnævnt til at have en plads på fremtidens FC Barcelona-midtbane, men skridt for skridt blev han sendt længere ud i kulden før han tog en beslutning og tog til MLS. Samtlige trænere, som var i Barca mens Puig var i truppen, havde ikke den store tiltro til ham.

Da Xavi ankom til Barca tog han en snak med Riqui Puig og forklarede ham, at han ikke ville komme til at få spilletid og det bedste var at finde en udvej. Det sårede Riqui Puig, som fortæller, at han troede, at Xavi var hans ven.

- Før slutningen af sæsonen satte jeg mig ned med Xavi og han fortalte mig, at han ikke havde mig i planerne. Da jeg tog ud for at træne var der ikke nogen god fornemmelse - han lod mig ikke træne i de første par uger.



- Jeg havde en kontrakt og derfor fungerede jeg stadig som en klubspiller og Xavi kunne ikke forhindre mig i at træne. Det irriterede mig utrolig meget. Der var et godt venskab mellem min og Xavis familie. Sandheden er, at det sårede mig utrolig meget - specielt fordi jeg troede, at vores familie var tæt.

- Med Xavi fik jeg ikke muligheden for at træne i den første uge af pre-season så jeg kunne være aktiv og finde en vej ud. Jeg er for evigt en Barca-fan, og det kommer aldrig til at ændre sig.

- Jeg tog til MLS for at få nogle minutter. Jeg er meget glad, men det er sandt, at vi rent kollektivt ikke har været på det højeste. Vi har haft nogle fravær af vigtige spillere. I slutningen af året vil jeg træffe en beslutning omkring min fremtid.

- Forskellen mellem Barca og LA Galaxy? Her kan jeg spille golf i ro. Jeg kan tage ud og spise i ro - folk generer mig ikke. Jeg kan også se Lakers spiller uden problemer.



- Jeg er ung og har brug for at hænge ud. I Barca var der problemer med folk, som fulgte mig hjem og de ville vide, hvor jeg spiste middag og når jeg gik ud og fik en drink. Det var mit privatliv og det irriterede mig.

- Her i USA er fodbolden den 4. mest fulgte sport. Derfor kan jeg leve i fred. Ikke som i Barcelona. Når jeg ikke spillede i Barca forsøgte folk at finde en grund. Som med Pablo Torre - det er ikke fair.

- Jeg var uheldig med nogle ting i Barca. Vi skiftede træner og der var mange afgange. Barca gjorde det ikke godt. I dag er Barca på vej tilbage, men jeg var bare i en situation, hvor jeg ikke var komfortabel.

- Jeg var ung og jeg kom fra La Masia. Men det hjalp ikke. Jeg fik ikke minutter og jeg bliver ked af det når jeg tænker på det. Med Laporta er alt anderledes. Han så en fremtid i mig og ville have mig til at blive, men jeg ville ikke blive i en klub, hvor træneren ikke ville have mig.

- Det sårede mig, hvad Xavi gjorde. Jeg troede, at vi var venner. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Riqui Puig taler ud: Xavi sårede mig

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder