Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Lewandowski ser ud til at blive klar til El Clásico

Skader - 26. oktober 2023




I udekampen mod FC Porto i Champions League gik Robert Lewandowski i stykker i en situation, hvor han gerne ville have frispark - og skulle have haft det - men dommeren afviste. Siden kunne Lewandowski ikke fortsætte og straks lyste de røde lamper, for El Clásico er lige rundt om hjørnet. Nu er det dog godt nyt, melder journalisten Jose Alvarez Haya fra El Chiringuito.

Han melder således, at der er stor sandsynlighed for at se Lewandowski på banen når Real Madrid kommer forbi Montjuic på lørdag. Mange peger på, at Frenkie de Jong og Pedri er de spillere, som man mest mangler lige nu, og gerne sammen med Koundé, men udsigten for dem ser noget mere trist ud, melder selvsamme Alvarez. Koundé og Roberto er meldt helt ude, kunne Xavi fortælle for nyligt.

Pedri og De Jong har reelt set mulighed for at spille mod Real Madrid, men spørgsmålet er om man tager en for stor chance. Det vil først blive vurderet i løbet af fredagen og lørdagen. Det var egentligt ventet, at Pedri ville få nogle minutter mod Shakhtar Donetsk for at 'lade op' til kampen mod Real Madrid, men klubben ville ikke tage nogen chancer og Xavi valgte derfor slet ikke at udtage ham.

Den næste kamp for FC Barcelona er mod Real Madrid. Og Xavi håber, at han kan få nogle af de skadede spillere tilbage. Et forsigtigt gæt er, at Pedri og Lewandowski bliver udtaget, men starter ude på bænken. Frenkie de Jongs type skade gør, at der er større risiko for at sende ham i spil for tidligt. Desuden meldes det, at Xavi ikke har tænkt sig at frigive sin trup fredag, som ellers er kutyme - altså dagen før en kamp - men i stedet holder kortene tæt til kroppen og venter til lørdag morgen med at udtage sin trup.

Jules Koundé og Sergi Roberto kommer ikke i aktion da de ikke er klar til at spille. Gavi, som var karantæneramt mod Shakhtar i går, er til gengæld klar til kamp igen. Får han et gult kort mod Real Madrid går han dog i karantæne til opgøret mod Real Sociedad da han lige nu har samlet fire gule kort i La Liga. Det femte udløber automatisk én karantænedag. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Lewandowski ser ud til at blive klar til El Clásico

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder