Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

De Jong i karantæne: Kastede med støvlen

La Liga - 17. december 2023




Frenkie de Jong var med i holdopstillingen da FC Barcelona i aftes møde Valencia på Mestalla. Her spillede Jong en rigtig god kamp og blev kåret som Man of the Match ligesom han var afgørende i Barcas mål, da hans elegante aflevering til Raphinha åbnede op for Los Ches forsvar.

I løbet af anden halvleg fik De Jong dog et gult kort hvilket automatisk udløser én spilledags karantæne og den finder sted mod Almeria i næste ligakamp. Det er den sidste officielle kamp i 2023 og den sidder han altså over. Men det gule kort skulle aldrig have fundet sted hvis bare dommeren havde passet sit arbejde.

De Jong blev nemlig i situationen trådt så meget i hælen, at hans støvle hoppede af. Det fik naturligvis hollænderen til at stoppe op da han forventede, at dommeren ville fløjte for frispark, men i stedet lod dommeren spillet fortsætte og Valencia snuppede bolden og indledte et angreb. De Jong var så rasende, at han kastede sin støvle i jorden i frustration over dommerens mærkværdige beslutning om at lade spillet fortsætte.

Det resulterede i, at dommeren vendte sig rundt og gav De Jong et gult kort og dermed også karantæne i næste kamp. De Jong er dog ikke færdig med at spille fodbold for i år. Bare to dage efter at Barca har mødt Almeria sent onsdag aften, skal Barca igen på banen. Denne gang mod Club America i Dallas, hvor der er tale om en planlagt kamp udelukkende med det formål, at Barca skal tjene nogle penge.

Den kamp er spillerne ikke glade for. De kan ikke forstå, at de midt i et hektisk program og efter mange kampe pludselig skal rejse hele vejen til USA for at spille en venskabskamp. Men det er altså præmissen i disse dage i Barca: Man skal gøre, hvad man kan, for at tjene penge. Også de små mønter, da hver en krone tæller. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


De Jong i karantæne: Kastede med støvlen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder