Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Bartomeu og Piqué mødes efter ferien

Nyheder - 3. juli 2018




FC Barcelona-præsidenten Josep Maria Bartomeu har rigtig god grund til at have planlagt et møde med Gerard Piqué efter spillerens sommerferie. Forsvarsspilleren var nemlig involveret i Antoine Griezmann-sagen og man er bestemt ikke tilfreds i den catalanske ledelse.

Om Piqué kendte til Griezmanns svar eller ej skal være usagt, men Piqué var med til at planlægge den klovnagtige dokumentar, hvor Griezmann i den grad fik hele verden til at dreje rundt om sig selv for til sidst at fortælle, at han ville blive i Atletico Madrid.

Piqué havde en finger med i spillet, da Griezmanns 'La Decision' (Beslutningen) blev produceret igennem Piqués firma. Både FC Barcelona-spillerne og ledelsen kendte først til Griezmanns endegyldige beslutning på samme tid som tilhængerne rundt om i verden: Altså da dokumentaren havde nået sin ene.

Der er ingen tvivl om, at Piqués involvering sendte den catalanske ledelse ud i det uvisse, da de pludselig selv måtte sidde og vente på en dokumentar for at få et svar; en dokumentar, som Piqué havde fået idéen til og som betød, at Barcelonas transferplaner i den grad blev trukket ud.

På et efterfølgende pressemøde fortalte Piqué, at hvis ledelsen ønsker at tale med ham, så kan de bare ringe, da de har hans telefonnummer. Endnu en yderst mærkværdig kommentar fra Piqué, da han bestemt ikke hjælper med at holde den positive stemning oppe mellem spillertruppen og ledelsen; men det er der en god grund til. Piqué er ikke vild med FC Barcelonas ledelse og det lægger han ikke skjul på.

Efter at Spanien blev sendt ud af VM af Rusland, er Piqué nu taget på sommerferie. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Bartomeu og Piqué mødes efter ferien

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder