Luis Suárez og Lionel Messi sidder på de to øverste pladser på topscorerlisten i La Liga og efter deres to mål mod Rayo Vallecano lørdag, har de nu tilsammen scoret 43 mål i ligaen. Heraf har Messi scoret 26 mens Luis Suárez følger efter med 17.
Det giver altså i alt 43 mål hvilket er samme antal, som hele Real Madrids trup har formået at score i deres 26 kampe i La Liga. Det er kun FC Barcelona selv, som har formået at score flere end 43 mål i La Liga med deres 69 mål. Tættest på kommer Real Madrid, så der er altså et gigantisk hul mellem FC Barcelona og forfølgerne.
Atletico Madrid har scoret 39 mål mens Sevilla med deres 41 mål må nøjes med en syvendeplads i skrivende stund. Real Madrid får dog mulighed for at gå forbi Messi og Suárez når de i aften skal forsøge at slå Valladolid på udebane. Her må madrilenerne blandt andet se bort fra Sergio Ramos, Gareth Bale, Vinicius, Lucas og Isco, så det er en håndfuld offensive kræfter, de kommer til at mangle.