Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Chelsea øjner Coutinho - Bayern afventer

Transfermarked - 18. marts 2020



Chelsea øjner Coutinho - Bayern afventer

© Sport 1


Philippe Coutinho er et stort spørgsmålstegn i Barca i disse dage. Catalanerne er klar til at sælge ham, men der mangler en køber. Brasilianerens spil for både Barca og Bayern München har ikke just fået hans pris til at sige - tværtimod er han ikke i nærheden af at være lige så meget værd, som da Barca købte ham i Liverpool.

Barca håbede naturligvis på, at Coutinho kunne indfri alle forventninger, da de slog sin egen transferrekord og købte ham i Liverpool, men sådan skulle det ikke gå og i stedet blev han sendt til Bayern München på en lejeaftale - men tyskerne fik også en købsoption på ham.

Desværre for Barca har Coutinho heller ikke for alvor sprudlet i Bayern hvorfor tyskerne helt sikkert ikke er klar til at spendere 120 millioner euro på at købe ham fri. Lige nu er den tyske Bundesliga lagt på køl - som så mange andre ligaer på grund af coronavirus - og derfor får Coutinho svært ved at overbevise inden transfervinduet åbner.

Spillerne kommer ud af rytme mens corona-situationen står på og derfor får Coutinho svært ved at træde i karakter når sæsonen åbner op igen for at blive afsluttet. Umiddelbart afventer Bayern situationen for at se det hele an, men de skal altså komme med et svar til maj - og til den tid har Coutinho næppe nået at imponerere videre for at overbevise de tyske fodboldbosser om en permanent kontrakt.

I Chelsea øjner man muligheden for at snuppe Coutinho. Englænderne har allerede været i kontakt med Barca for at forhøre sig, og Barca er absolut ikke afvisende. Puslespillet skal dog gå op og i første omgang er Chelsea kun interesseret i at leje Coutinho med mulighed for at købe ham fri, men Barca ønsker at sælge Coutinho for at gøre plads til Neymar i økonomien.


FC Barcelona webshop


Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder