Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Arsenal vil bytte Aubameyang for Griezmann

Transfermarked: Af Rasmus Halby - 3. juli 2020




Det catalanske medie Mundo Deportivo beretter her til eftermiddag, at Arsenal er interesserede i at indgå en byttehandel med Barca. Denne byttehandel vil bestå i at Arsenal sender Pierre-Emerick Aubameyang og Mattéo Guendouzi til Barca for Antoine Griezmann.

Antoine Griezmann har haft det svært siden han kom til klubben sidste sommer. På det seneste er det heller ikke blevet til meget spilletid for franskmanden. I tirsdagens storkamp mod Atletico Madrid - som mange så som sæsonens vigtigste kamp - blev Griezmann først indskiftet i overtiden, og kunne derfor ikke nå at hjælpe holdet til sejr. Efter ellers at have spillet flest minutter for Barca i alle turneringer før Corona-pausen, ser det nu ud til Setien tyr til andre spillere efter genstarten.

Aubemeyangs kontrakt med Arsenal udløber næste sommer, og intet tyder umiddelbart på en forlængelse. Derfor skal Arsenal sælge ham denne sommer for at få penge for ham. Desuden har Mattéo Guendouzi gjort sig bemærket på uheldig vis ved eksempelvis at tage halsgreb om Brightons Neal Maupay efter Arsenals nederlag til netop Brighton. Efter den 21-årige midtbanespiller ellers havde gjort sig positivt bemærket i første del af sin Arsenal-karriere, ser han ud til ikke at være i Artetas favør, som også sendte ham i karantæne efter den voldsomme aktion.

Aubameyangs markedsværdi står ifølge Transfermarkt til 50 millioner pund imens Guendouzis står til 36 millioner pund. Antoine Griezmanns markedsværdi står til 86 millioner pund. Desuden vil Arsenal formentlig skulle betale et lille beløb taget kontraktlængderne i betragtning.

Griezmann har selv udtalt, at han vil blive i Barca og kæmpe for sin plads, idet han mener, at han bliver uretfærdigt kritiseret. Den 29-årige franske angriber har leveret otte mål og fire assists i 32 kampe denne sæson, hvilket må siges at være for lidt taget hans rolle i betragtning. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Arsenal vil bytte Aubameyang for Griezmann

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder