Annonce


Annonce

Annonce

Barca: Vi lader ikke Messi gå gratis

Nyheder: Af Lars Ravn - 26. august 2020




Det sendte store chokbølger gennem byen Barcelona, og ikke mindst på ledelsesgangene i klubben tirsdag aften, da Messi meldte ud, at han ville stoppe i klubben, og at han vil forlade klubben kvit og frit. Han sendte en fax til klubben med sin anmodning.

Nu er klubbens nyudnævnte sportsdirektør Ramon Planes dog ude at understrege, at klubben vil holde på Messi, og ikke at man ikke lader ham skifte gratis.

- Det var en chokerende nyhed for os, for som vi har sagt, så vil vi bygge holdet op omkring Messi, for han er den bedste spiller i verden. Vi vil ikke acceptere at annullere hans kontrakt, for vi ønsker at han bliver, udtaler Planes ifølge mediet Sport, til onsdagens pressemøde hvor klubben præsenterede den nyankomne Trincao.

- Vi må behandle Messi med kæmpe respekt, for han er den største spiller i klubbens historie, og vi kan ikke have, at dette ender i et opgør mellem ham og klubben. Det er der ingen som ønsker. Alle i klubben ønsker at Messi bliver, og vi vil gøre alt for at overbevise ham.

Planes understreger samtidig, at der ikke har været nogen udmeldinger om, at Messi ikke ønsker at deltage i træningen når sæsonen starter op igen. Spillerne skal møde ind til tests på søndag og allerede mandag træner man med øje for den nye sæson. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Barca: Vi lader ikke Messi gå gratis

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder