Josep Maria Bartomeu er en udskældt mand i Barca. Han formåede ikke at udrette store ting og han kørte klubben ned i et sort hul og mistede undervejs respekten hos truppen og ikke mindst adskillige kollegaer, som undervejs valgte at sige op. Nu har den tidligere Barca-spiller Julio Salinas sat ord på Bartomeus styre.
- Bartomeu overtog en Ferrari og sendte den til skrot. Den tidligere bestyrelse har lavet så meget rod i klubben, at man nu står i kæmpe problemer, fortæller han ifølge Marca og følger op:
- Siden Barca vandt The Treble i 2015 har man nærmest ikke vundet noget. Man er kun blevet ydmyget år efter år. Fremtiden er bekymrende hvis man også tager i betragtning af, at Messi er på vej til PSG eller Manchester City, Busquets og Piqué er også deroppe af og vi har en masse uforløste talenter og ingen penge til at kunne konkurrere på transfermarkedet. Det ser sort ud, fortæller han videre før han tilføjer om Ronald Koeman:
- Han skal helt sikkert have lov til at fortsætte, da man ikke bare kan give ham skylden for problemerne i klubben. Den tidligere bestyrelse har skylden for at fyre Valverde. For at være fair over for Koeman, så har han formået at føre en masse unge spillere frem og han får det bedste ud af De Jong.