Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Hvad får Barca ud af Super League økonomisk?

Super League: Af Søren Nissen - 19. april 2021




Efter flere dages rygter kom chokket kort efter midnat, hvor målet om en Super League blev offentliggjort. Super League består af 15 tophold, der er en fast bestanddel af ligaen, mens fem andre hold kvalificerer sig hvert år. I blandt de 12 bekræftede hold er Barca også, og de kan se frem til en ordentlig check, såfremt ligaen skulle blive en realitet, hvilket på nuværende tidspunkt dog kan se en smule usandsynligt ud.

Modparten til denne nye ’udbryderliga’ styret af klubberne er det europæiske fodboldforbund, UEFA, og turneringen Champions League. Selvom Champions League årligt kaster et enormt pengebeløb af sig, så er det ikke længere nok for klubberne, som ønsker sig en lukrativ aftale, der kan sikre sorte tal på bundlinjen hvert år.

For at kvalificere sig til Champions League modtager man et beløb på omkring 115 millioner kroner. Hvis man går videre fra gruppen, får man omkring 75 millioner kroner og vinderen af gruppen får endda cirka 20 millioner kroner oveni. Derefter stiger beløbet gradvist jo længere man kommer i CL.

Finaledeltagerne får 110 millioner alene for at spille den kamp, mens vinderen af hele turneringen løber afsted med 150 millioner kroner udover det allerede optjente. Udover det, er der en fordeling af lidt over 2 milliarder kroners TV-penge, som bliver fordelt efter et detaljeret system, hvor antal kampe, seere samt placering på koefficient-listen er afgørende.



I den nye Super League vil præmiesummen dog være på flere hylder over. Ifølge The Times skulle man være sikret omkring 2,5 milliarder kroner hvert år ved at være med. Endnu vides det ikke, hvad størrelserne af beløbet bliver, når man går videre i turneringen, men penge kommer klubberne helt sikkert ikke til at mangle. Udover de 2,5 milliarder kroner vil der også være den fordel, at de 15 hold der grundlægger turneringen vil modtage en kontant betaling på vanvittige 3,5 milliarder euro, hvilket er lidt over 30 milliarder danske kroner.

Det skal hjælpe klubberne til at komme på benene igen, efter COVID-19 har ramt klubberne hårdt.

Det har helt sikkert haft en indvirkning på Barcas tilvalg af den nye liga, eftersom Barca har et meget stort underskud. Dog skal klubbernes økonomi drives bæredygtigt, og der skal hele tiden holdes styr på, at de finansielle krav holdes ved lige.

Sammenlagt ligger Champions Leagues budget på lidt under 2 milliarder euro om året, mens Super League kan betale over 10 milliarder euro. En tydelig forskel. Men også en forskel, der har sat gang i diskussionen om, hvorvidt klubejerne tænker mere på pengene end fodbolden. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Hvad får Barca ud af Super League økonomisk?

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder