Annonce


Annonce

Annonce

UEFA åbner sag mod FC Barcelona

Super League: Af Søren Nissen - 26. maj 2021




Sent tirsdag aften har det europæiske fodboldforbund, UEFA, åbnet en såkaldt disciplinærsag mod de ’tilbageværende’ klubber i Super League, som blev grundlagt ud af det blå for lidt over en måned siden. Der er tale om Juventus, Real Madrid og FC Barcelona, som endnu ikke har trukket sig fra den nye liga formelt.

De andre ni klubber som skulle deltage i udbryderligaen, var allerede få dage efter grundlæggelsen ude at trække sig igen, og tilbage står der derfor nu tre klubber, som stadig har et ønske om at få gennemført konceptet og ”redde fodbolden”, som Florentino Pérez udtalte tilbage i april.

Selvsamme klubber sendte forleden også en pressemeddelelse ud, hvor de fælles gjorde alvor af ligaen, og ikke ønskede at trække sig så let som de andre klubber. De søgte derimod dialog og korrespondance, så der i fremtiden vil komme en større og mere retfærdig fordeling af pengene til de store klubber.

Forventningen fra UEFA var ligesom som mange andre, at de sidste klubber ville træde tilbage og støtte en fortsat tilslutning til de europæiske turneringer, men efter klubbernes offensive udmelding om en stadig tro på projektet, så har UEFA reageret.

I en offentlig udmelding siger forbundet:

- Efter en undersøgelse foretaget af UEFA Etik- og disciplinærudvalg i forbindelse med det såkaldte 'Super League' -projekt, er der indledt disciplinærsag mod Real Madrid, FC Barcelona og Juventus for en mulig overtrædelse af UEFAs juridiske rammer.

På nuværende tidspunkt er der ingen klarhed over, hvad straffen fra UEFA’s side bliver. De ni hold, der allerede har trukket sig, har hver især skulle betale over 100 millioner kroner i bøder, som går direkte til børne-, ungdoms- og græsrodsfodbold i Europa. Lige nu går rygterne på, at de tre resterende hold kan se frem til en straf på hele to års udelukkelse fra europæiske turneringer, medmindre de skulle ændre mening.

Udfaldet vil dog være forskelligt fra hold til hold, da processerne og beslutningerne i klubberne har været forskellige, og nogen har ikke deltaget lige meget. Blandt andet menes det ikke, at Barca var en del af Super League før en afstemning blandt bestyrelsen (og måske medlemmerne) var truffet – disse spekulationer lader vi juristerne om. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


UEFA åbner sag mod FC Barcelona

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder