Lionel Messi og Argentina er klar til finalen ved Copa America. I nat mødte de Colombia i semifinalen og det blev helt som ventet en tæt og hård kamp for begge modstandere. Det var dog Argentina, som trak det længste strå efter straffesparkskonkurrencen.
Allerede syv minutter inde i opgøret kom Messi igen på assistlisten, da han med et godt overblik fandt Lautaro Martinez, der sikkert scorede. Det var to trætte forsvarer, som mødte hinanden og der var masser af chancer i begge ender. Argentina ramte træværket tre gange og skulle have været foran 2-0, men i stedet dukkede Luis Diaz op efter en time og sikrede 1-1 til Colombia.
Det hele sluttede 1-1 og derfor skulle man ud i straffesparkskonkurrence, hvor den tidligere Barca-spiller Yerry Mina bl.a. brændte for Colombia. Messi og Cuadrado åbnede med mål mens både Rodrigo De Paul og Davinson Sanchez brændte. I det tredje skud scorede Paredes for Argentina mens Mina altså brændte for Colombia. Det fjerde skud blev til mål fra Lautaro Martinez og Miguel Borja før Edwin Cardona brændte for Colombia og så var Argentina i finalen med 3-2 fra pletten.
En detalje fra kampen er, at Colombia modtog seks gule kort i løbet af kampen. Alle seks gule kort blev modtaget efter frispark på Messi.