Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Sendte Barca et signal om Griezmanns fremtid?

Transfermarked - 15. juli 2021




I går brød det ud i spanske medier, at Barca og Atletico Madrid er i forhandlinger om en handel der sender Saul til Barca og Griezmann til Atletico Madrid. I dag kunne Barca så præsentere klubbens nye udebanetrøje og her var Antoine Griezmann ikke til at se.

Typisk er det kun et par spillere, som medvirker i præsentationen af en ny fodboldtrøje - i hvert fald i Barca. Griezmann var med da hjemmebanetrøjen blev præsenteret, men i dag var han ingen steder at finde. Selve billederne og videoerne blev skudt for flere uger siden, hvor Griezmann var med - men han er blevet pillet ud af præsentationen, som fandt sted i dag.

Det kan være et direkte signal fra Barca om, at Griezmann ikke kommer til at spille i klubben i næste sæson. I princippet bør det være en sikker handel, da Barca ellers blot kunne fastholde Griezmann i præsentationen, men det gjorde man ikke og dermed tyder alt på, at Griezmann ikke kommer til at trække i Barca-trøjen mere.

I Spanien findes der på papiret ikke noget, som hedder byttehandler. Det er individuelle handler, hvor Atletico Madrid køber Griezmann og Barca køber Saul. Klubberne bliver enige om en pris for begge spillere og når det skal registreres og godkendes hos La Liga, ser man på det som to individuelle transfers. Spørgsmålet er nu om handlerne er så tæt på, som det vurderes i spanske medier og ikke mindst hos de spanske journalister. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Sendte Barca et signal om Griezmanns fremtid?

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder