Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Bayern har to stjerner tvivlsomme til Barca-kampen

Champions League: Af Søren Nissen - 12. september 2021




Når FC Barcelona tirsdag aften indleder Champions League, er det med den klare rolle som underdogs. Barca er i gruppen andenseedet og møder på Camp Nou Champions League vinderne fra 2020, FC Bayern München. Selvom Barca har fået en udmærket indledning på sæsonen med flere spillere i rigtig god form, så står de over for et Bayern-mandskab, der lørdag aften kørte RB Leipzig over med 1-4.

Det store tyske medie, Kicker, skriver at to profiler fra Bayern München måtte gå ud med skader i gårsdagens kamp.

Først og fremmest er der tale om Serge Gnabry, der lige nu er den mest tvivlsomme. Han måtte efter 42 minutters spil udgå efter en duel, der ellers virkede harmløs. Der er tale om en rygskade i lænden, som giver nogle smerter. Det er uvist, om han når at komme sig til tirsdag, sagde Julian Nagelsmann efter gårsdagens kamp.



Lidt mindre nervøs er Bayern for deres største stjerne, Robert Lewandowski. Han måtte skiftes ud til fordel for Eric Maxim Choupo-Moting efter 59 minutter som en foranstaltning for noget spænding, der var i hans lårmuskel. Nagelsmann udtalte efter, at han ønskede Lewandowski kunne spille i 20 minutter mere, men at de måtte pille ham ud, så de ikke forårsagede en skade, der ville holde ham ude i længere tid.

Derfor ligner det umiddelbart, at Lewandowski er at finde på banen på tirsdag, mens Gnabry med god sandsynlighed er med i truppen. Hvis ikke Gnabry spiller, har Bayern også flere strenge at spille på. Hans erstatning i gårsdagens kamp, Jamal Musiala, leverede en god præstation med et mål og en assist til følge. På den anden kant spillede Leroy Sané også en rigtig god kamp, og fik også puttet et mål ind i netmaskerne.

Hos Barca er Sergio Agüero og Ousmane Dembélé skadet, mens Sergiño Dest og Martin Braithwaite er tvivlsomme. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Bayern har to stjerner tvivlsomme til Barca-kampen

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder