Darwin Nunez nærmest legede med Barcas forsvar, da Barca var en tur i Portugal for at få smæk af Benfica i Champions League. Darwin Nunez var her, der og alle vegne i det portugisiske angreb og faktisk anbefalede Luis Suárez at Barca hentede Nunez mens han stadig spillede for Almeria.
Darwin Nunez debuterede hos Peñarol før han i 2019 rykkede til Almeria. Herfra tog han turen til Benfica og i dag er hans markedsværdi omkring 25 millioner euro selvom Benfica næppe sælger ham for så lidt. Taget det nuværende marked i betragtning skal man op på 50 millioner euro for at få fingrene i Nunez.
Nunez er uruguayansk og det er derfor, at Suárez har haft et godt øje til ham. Da Nunez var i Almeria lød hans højeste markedsværdi på bare 10 millioner euro. Men Barca afviste at hente ham. Der er da heller ikke garanti for at han ville slå igennem.
- Da Nunez var i Almeria sagde jeg til klubben, at de skulle holde øje med ham, da han er meget interessant. Men klubben sagde 'nej, han er i Almeria og han er meget ung'. Så i stedet for at betale 80, 90 eller 100 millioner euro i dag, så kunne man have fået ham for 15 eller 20 millioner euro, forklarer Suárez til journalisten Gerard Romero.