Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Kun 47.317 fans så Barcas kamp mod Valencia

La Liga - 18. oktober 2021




Kun 47.317 fans så Barcas kamp mod Valencia

© FC Barcelona


Der er blevet åbnet op for fuld kapacitet på Camp Nou, men det gør egentlig ikke så meget. Barca kan alligevel ikke fylde hele stadion - eller noget der ligner tæt på. I går mod Valencia kunne lige under 100.000 komme på stadion, men under halvdelen af den fulde kapacitet dukkede op.

Barca har annonceret, at blot 47.317 tilskuere dukkede op på Camp Nou søndag aften og selvom der er flere grunde til det, så plejer tallet som regel at være noget højere til en kamp mod Valencia. Først og fremmest er mange mennesker stadig ikke interesseret i at bevæge sig ud til fodboldkampe mens coronanen hænger over os. Også selvom myndighederne mener, at det er ansvarligt at tage til fodbold.

Derudover var kampen i går placeret søndag klokken 21 hvilket bestemt ikke gavner håbet om at se mange flere på lægterne. Før coronapandemien kunne Barca sagtens komme op på 70.000 tilskuere til de seneste søndags kampe, men i går gik det altså ikke. Dertil skal man også huske, at mange turister på Camp Nou kommer for at se Lionel Messi og uden ham på banen er der utvivlsomt folk der har valgt at se kampen hjemmefra.

Det er ikke store tal, som Barca kan præsentere, men man kan håbe, at det bliver bedre om en uges tid når Barca står over for Real Madrid. Her vil hverken Messi eller Ronaldo være med og spørgsmålet er om Barca kan fylde stadion til den kamp. Hvis ikke de kan det, så bliver Camp Nou næppe fyldt til nogen af de øvrige kampe.

Inden Barca tager imod Real Madrid skal de dyste mod Dynamo Kiev i Champions League - også på Camp Nou.



Lynsøg Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder