Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Avis: Frenkie de Jong er ikke længere urørlig

Transfermarked - 18. december 2021




Frenkie de Jong kom til Barca i 2019 fra Ajax til en pris på 75 millioner euro inklusiv 11 millioner euro i variabler. Dengang kunne præsident Josep Maria Bartomeu stolt præsentere hollænderen, som i første omgang var købt ind som en investering for fremtiden. Men her få år senere ser det ud til, at Frenkie de Jong ikke er urørlig.

Han er fast mand i startopstillingen og får spilletid hele tiden - både i Barca og på det hollandske landshold - men i Barca er man begyndt at lede længe efter de gode præstationer og stille og roligt har klubben åbnet døren for et potentielt salg. Han kan indbringe klubben en masse penge og det vil man overveje hvis ikke præstationerne ændres fra De Jongs fødder.



Det er da heller ikke svært at se, at De Jong i takt med at holdet har spillet dårligt selv er faldet meget af på den. Han er ikke dominerende på midtbanen og har svært ved at organisere spillet på banen. Han har sine momenter hvor han pludselig er meget fremtræden, men falder så ned igen. Frem til nu var De Jong urørlig, men præstationerne taget i betragtning har klubben besluttet sig for at man absolut vil overveje et godt tilbud hvis det skulle komme ind af døren. Det meddeler Marca.

Noget, af det første som Joan Laporta meddelte som Barca-præsident var, at der ville være konsekvens af det dårlige spil på banen. Leverer man ikke varen, så er det ud. Til gengæld har det været svært at føre konsekvenserne igennem, da de typisk koster penge. En spiller som Samuel Umtiti har ikke udvist den store forståelse eller respekt for klubben, men hvis klubben skulle gå hen og rive hans kontrakt over, så koster det altså penge.

Lige nu er det op til Xavi at sætte holdet, og intet tyder på, at han tør pille Frenkie de Jong ud af startopstillingen. På normale dage er De Jong blandt de bedste, og håbet er, at han vender tilbage til sin gode form og igen præsterer på et niveau, som kan hjælpe Barca frem i teksten. I denne sæson har man oplevet en historisk ydmygelse, da man sluttede på tredjepladsen i sin Champions League-gruppe og derfor skal spille Europa League når det nye år starter. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: Frenkie de Jong er ikke længere urørlig

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder