Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Avis: Barca vil have Jordi Alba ud til sommer

Transfermarked - 26. november 2022




Jordi Alba er blevet overhalet af Alejandro Balde hos FC Barcelona. Det er første gang, at Alba spiller så lidt som tilfældet har været i denne sæson og da han er en af de spillere, som hæver en høj løn, ser Barca det som et vigtigt skridt at ophæve hans kontrakt før tid.

Barca skal til januar mødes med Jordi Alba for at forhandle en ophævelse på plads, melder Mundo Deportivo. Det gør klubben fordi, at de håber på, at Alba opgiver den løn, han ellers er berettiget til frem til sommeren 2024, hvor hans kontrakt udløber. Hvis Barca sender Alba ud af klubben nu til sommer, så skal han altså have en stor sum penge med - svarende til et års løn.

Barca vil dog i rolige omgivelse sætte sig ned og forsøge at forhandle en aftale på plads. Sommeren 2023 forventes at blive med en stor afsked til Alba til trods for at han har andre planer. Han føler sig stadig fysisk skarp og faktisk viser de seneste tal, at Alba - rent talmæssigt - i dag er mere skarp end de seneste fem år. Det ændrer dog ikke på, at Barca vil ophæve hans kontrakt til sommer hvis muligt.

33-årige Jordi Alba har spillet hele 441 kampe for Barca med 25 mål til følge. Alba har næsten 50 assists for Barca hvilket ingen anden forsvarsspiller i Europas top 5 ligaer kan prale af hvis man tager udgangspunkt i 2012, hvor Alba landede i klubben. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Avis: Barca vil have Jordi Alba ud til sommer

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder