FC Barcelona forventer ikke at kunne købe ind til januar, men frem mod sommerens transfervindue er der ingen tvivl om, at nogle positioner skal forstærkes. Højrebacken har i årevis været godt udsat og egentlig det svageste led.
Sergi Robertos kontrakt udløber til sommer og ingen forventer, at Barca forlænger den, medmindre klubben ikke kan finde en stærk løsning til at løse opgaven på backen. Xavi har givet ledelsen klar besked om, at han vil have en fuldblods højreback til sommer og her peger pilen lige nu på Benjamin Pavard og Thomas Meunier.
Klubben har haft de to spillere på radaren over længere tid og ifølge Sport og Mundo Deportivo er det de to spillere, som står forrest i køen af alle de højrebacks, som klubben har kigget på. Begge spillere har kontraktudløb i henholdsvis Bayern München og Dortmund sommeren 2024, så de kan ikke skifte gratis.