Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Gomes: Jeg er glad for skiftet til Everton

Nyheder - 2. november 2018




25-årige André Gomes slog aldrig igennem i FC Barcelona og derfor kom det som et chok, da den catalanske storklub kun havde udlejet ham til Everton i sommers fremfor at sælge ham. Sandheden er dog, at klubben ikke kunne finde en klub, som var villig til at betale minimumsbeløbet. Derfor blev det til en lejeaftale.

Efter en skadespause fik André Gomes for nyligt debut for Everton og han har nu deltaget i to kampe. For første gang siden skiftet har han deltaget i et interview hvor han fortæller, at han er glad for at have skiftet til Premier League-klubben.

- Jeg er sikker på, at jeg tog den rigtige beslutning. Jeg talte med Phil Neville inden jeg skiftede. Vi har været venner siden vi mødte hinanden i Valencia og jeg vidste på forhånd, at han havde spillet i Everton. Jeg talte også med Lucas Digne, som skrev under med Everton et par uger inden jeg også skrev under. Digne gav mig positive beskeder omkring klubben.

- Jeg er stolt over at være i Everton og jeg er glad for min beslutning. Jeg har masser af selvtillid og har det bedre for hver dag der går. Jeg er virkelig glad for alt, fortæller han til klubbens officielle hjemmeside.

- Selvfølgelig havde jeg andre tilbud. Men træneren Marco Silva var en vigtig del af min beslutning. Hans måde at håndtere en trup på og den tillid han viste mig, var nøglen til at jeg tog beslutningen om at skifte, fortæller han videre.

André Gomes nåede at spille 31 kampe for FC Barcelona og forventer at vende tilbage når indeværende sæson slutter. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Gomes: Jeg er glad for skiftet til Everton

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder