Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Dembélé missede træning - spillede PlayStation

Nyheder - 19. november 2018




Negative historier med Ousmane Dembélé som hovedperson synes ingen ende at tage. Gang på gang dukker der nye historier op om franskmanden, som tydeligvis har haft det svært siden han kom til FC Barcelona.

Han missede træningen i FC Barcelona for to ugers tid siden på grund af sygdom. Først halvanden time efter at træningen var startet fik klubben forbindelse til Dembélé, som forklarede, at han lå derhjemme med dårlig mave. Derfor måtte klubben sende en læge ud til ham for at tjekke op.

Her blev lægen mødt af Dembélés kammerat ved hoveddøren, og på vej ind til Dembélé kunne lægen se flere af angriberens venner som fortsat lå og sov, selvom klokken havde passeret 12.00. Ifølge spanske medier, heriblandt AS, var der tale om, at kammeraterne havde spillet PlayStation langt ud på natten og derfor endnu ikke var stået op.

Det er ikke bekræftet af FC Barcelona, at lægen kunne konstatere, at Dembélé var syg, men sygdommen blev brugt af klubben, da man skulle forklare hvorfor Dembélé ikke deltog i træningen. Angiveligt havde Dembélé ikke sat sit vækkeur og han kom så sent i seng, at han ikke stod op i tide til at kunne køre ind til træningsanlægget.

I stedet for at arbejde hårdt i jagten på den store drøm, så valgte Dembélé altså at holde spilleaften med sine kammerater i sit hus i Barcelona og de kom derfor alt for sent i seng. Han har taget en masse venner med til Barcelona siden han skiftede til klubben. Af og til flyver han også venner til byen hvilket Barcelona er bekymret for.

Der er intet i vejen med at invitere venner hjem til sit hus, men udfaldet for Dembélé er desværre, at han er ukoncentreret og i dette tilfælde missede han fuldstændig træningen hvilket skabte dårlig stemning omkring ham i truppen. Holdkammeraterne er nemlig også irriteret over den måde som Dembélé opfører sig på. De alle er klar til at hjælpe ham, da han tydeligvis besidder kvaliteter som kan hjælpe klubben på banen, men han gør det absolut ikke let for sig selv.

Da Dembélé landede i Barcelona havde han dårlige spisevaner og måtte derfor hyre en kok, som kunne hjælpe ham på rette spor. Kosten har også noget at sige når det kommer til skader, hvilket man efterhånden har fået rettet op på, da han i starten af Barcelona-tiden døjede med skader. Nu mener klubben at Dembélé mangler hjælp til at holde fast i en sund dagligdag, da han ikke får meget ud af at sidde og spille PlayStation til langt ud på natten.

Efter episoden havde præsident Josep Maria Bartomeu kaldt Dembélés agent til møde, hvor man talte om situationen og hvordan man bedst kunne løse det. Herefter tog Dembélé afsted for at støde til det franske landshold og snart er han tilbage i Barcelona og det bliver derfor spændende at se, om han kan komme på rette spor. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Dembélé missede træning - spillede PlayStation

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder