Bliver Antoine Griezmann i Atletico Madrid eller skifter han til FC Barcelona? Svaret giver han med al sandsynlighed i morgen eftermiddag når han holder pressemøde. Det skriver flere medier - heriblandt Cadena COPE.
I morgen eftermiddag afholder han pressemøde og det stemmer overens med de seneste meldinger om, at papirene med FC Barcelona skulle være underskrevet og afklaret, og at han nu er klar til at bekræfte sit skifte. Dette er naturligvis blot historier indtil videre; så intet er sikkert før han udtaler sig på pressemødet i morgen.
Historierne har sendt ham til FC Barcelona utallige gange mens der også har været rygter om, at han har besluttet sig for at blive i Atletico Madrid. I Barcelona har man holdt kortene tæt på kroppen siden præsident Bartomeu udtalte sig om sagen, så i øjeblikket er det ikke til at vide, hvilken beslutning han er kommet frem til.