Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Medier: Mina kan være på vej væk

Transfermarked - 4. juli 2018




Yerry Mina har sin tid i Barcelona sat sig fast som en spiller, som man enten hader for hans spil, eller elsker for hans personlighed og kærlighed for dans og musik.

Han har ikke haft en særligt imponerende start i Barcelona-trøjen med meget svingende præstationer, men han har imponeret i VM, hvor han har scoret tre mål på tre kampe, og blev Colombias topscorer, inden sydamerikanerne røg ud af turneringen til England, som er videre til kvartfinalen.

Det har andre hold bemærket, og ifølge Goal.coms journalist, Ignasi Oliva, har spilleren allerede et tilbud fra Everton. Skiftet til Merseyside-klubben er der allerede snak om de to klubber imellem, og handlen vil angiveligt koste Everton 24 millioner euro, og vil indeholde en tilbagekøbsklausul, hvis Barca ønsker spilleren retur.

Ligeledes melder Esport3, at Mina har tilbud fra tyrkiske Fenerbahce, som vil give 30 millioner euro for spilleren.

Et af de tilbud har en chance, da Barcelona ikke vil give helt slip på spilleren. For ifølge Cadena SER, vil klubben kun sælge Mina, hvis de kan få et stort beløb for colombianeren, og hvis aftalen indebærer en tilbagekøbsklausul for klubben, ligesom man havde med Deulofeu, da han tog ruten til Everton.

Minas kontrakt kører i fem år, fra da han foretog skiftet fra brasilianske Palmeiras, og centrebackens kontrakt med den catalanske hovedstadsklub udløber altså først i 2023.

Barcelona pungede 11,8 millioner euro for spilleren, da man hentede ham fra Brasilien, ifølge Barcelona selv, og hans frikøbsklausul ligger på 100 millioner euro. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medier: Mina kan være på vej væk

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder