Annonce


Annonce

Mest læste denne uge

Annonce

Medie: Dembélé irriteret over Malcom-køb

Nyheder - 29. juli 2018




FC Barcelona købte i sidste uge Malcom og selvom han kan spille offensiv midtbane, så er hans primære force i angrebets venstre side, hvor Ousmane Dembélé normalt bliver placeret når Valverde vælger at give ham spilletid.

Men med ankomsten af Malcom er der ingen tvivl om, at Dembélé i den grad har fået konkurrence på pladsen og ifølge Sport er Dembélé og hans bagland irriterede på Barcelona for at have købt Malcom. Tankerne går tilbage til sidste sæson, hvor to skader holdt Dembélé ude i lang tid, og siden forsøgte han at spille sig ind på holdet, men tiden var knap, da sæsonen var inde i den afsluttende fase.

Dembélé er ikke fast mand på holdkortet og med købet af Malcom er han på sin vis længere væk fra en startplads, da Malcom nu kommer ind og øger konkurrencen på pladsen. Det har fået Dembélé til at sende sin agent til Barcelona for at diskutere situationen med ledelsen.



Da Malcom blev købt gjorde Barcelona det hurtigt klart, at alle får minutter, men at man udelukkende går efter at øge niveauet på holdet og derfor er Dembélé ikke til salg selvom Malcom nu er landet. Abidal slog en tyk streg under Dembélés vigtighed på holdet og hans potentiale og mulige indflydelse på fremtiden på holdet.

Dembélé tror på, at han i den kommende sæson kan bide sig bedre fast på holdet og han ønsker at minimere afbrydelserne hvorfor han blandt andet er begyndt at træne anderledes og følge en strikt diet for at undgå skader.

Grundet Frankrigs plads i VM-finalen har Dembélé lov til at holde sommerferie indtil den spanske Supercup mod Sevilla er færdigspillet den 12. august. Til den tid har Malcom været i klubben i en måned og kan i den rum tid overbevise Valverde om spilletid i kampene. Når Dembélé vender tilbage i august handler det i første omgang om at bygge formen op før han for alvor kan komme i betragtning til en fuld kamp. Det er billetten for Malcom.

Dembélé er fortsat på sommerferie og det lader ikke til at han møder ind tidligere end forventet for at kæmpe for sin plads og komme hurtigt i form. I stedet lader han batterierne op indtil hans sommerferie udløber hvorefter arbejdshandskerne skal på. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Medie: Dembélé irriteret over Malcom-køb

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder