Det nye format i den spanske Super Cup er nu på vippen til at blive sparket i gang. Det er i denne omgang valgt, at kampene skal afvikles i Saudi Arabien og udover at rykke kampene til udlandet, så er der nu både en semifinale og finale med.
Tidligere var det blot pokalvinderne som mødte ligavinderne, men det er nu lavet om. I stedet er der fire hold med og gennem en lodtrækning har man fået stablet to kampe på benene som altså er semifinalerne.
Her skal FC Barcelona op mod Atletico Madrid mens Real Madrid møder Valencia. Vinderne mødes i finalen, hvor man i den grad kan høste selvtillid. FC Barcelona har spillet historisk ringe i denne sæson og med en titel her midt i sæsonen kan det give et ekstra boost forud for sæsonens afgørelse.