Annonce


Annonce

Annonce

Bud på Ansu Fati afvist: 1,1 milliarder kroner

Transfermarked - 26. september 2020




Ansu Fatis kometkarriere har i den grad taget fart og det gælder om at holde begge ben plantet solidt i jorden. Han har allerede fået debut for det spanske landshold og er netop officielt blevet en del af Barcas førstehold og hans frikøbsklausul er steget til vanvittige 3 milliarder kroner.

Nu forlyder det i engelsk presse, at Barca igen har afvist et voldsomt bud på Ansu Fati, som i alt løber op i 1,1 milliarder kroner. Her forlyder det, at Barca ville modtage 930 millioner kroner og yderligere 180 millioner kroner i variabler. Men Barca er på ingen måde interesseret i at slippe guldfuglen og valgte derfor at afvise.

Historien melder ikke noget om, hvilken klub der har budt det svimlende beløb, men Manchester United har længe været interesseret i ham. Det er Ansus agent, Jorge Mendes, som bankede på Barcas dør med tilbuddet, men det blev altså prompte afvist, da man tror på, at Ansu Fati på sigt vil være mere værd for klubben end 1,1 milliarder kroner.

Ansu Fatis aftale udløber 2022, men Barca arbejder benhårdt på at strikke en ny og langt mere lukrativ aftale på plads, da angriberen til trods for sine kun 17 år skal spille på en god kontrakt hvis ikke andre klubber skal kunne lokke ham. Han har selv accepteret, at hans frikøbsklausul skulle stige til 400 millioner euro når han ville blive førsteholdsspiller, så på den front kan Barca til en hver tid afvise samtlige bud under 400 millioner euro. Husk at følg BarcaBold.dk for flere Barca-nyheder


Bud på Ansu Fati afvist: 1,1 milliarder kroner

© Getty Images


Seneste nyt fra BarcaBold.dk

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt

BarcaBold.dk

Dine Barca-nyheder gjort simpelt





Ugens mest læste

Seneste nyheder