Annonce

Annonce

Annonce

Følg med på Facebook

Barca vil forlænge med Dembélé til 2025

Nyheder - 7. april 2021




Barca vil forlænge med Dembélé til 2025

© FC Barcelona


Ousmane Dembélé har haft en af de bedste sæsoner i sin Barca-tid. Han har lagt skaderne bag sig og han spiller mange kampe og nu pønser Barca på at forlænge hans kontrakt frem til 2025. Interessen er gensidig, da Dembélé har afvist interesserede klubber.

Adskillige europæiske klubber har haft kig på Ousmane Dembélé, da han længe har været blandt de spillere, der er blevet rygtet væk fra Barca. Men han har formået at gøre et seriøst stykke arbejde ud af sin fodboldkarriere og nu står han til at få en forbedret kontrakt, som løber frem til juni 2025. Det meddeler avisen Sport.

Dembélé har i denne sæson spillet 36 kampe og scoret 10 mål. I sæsonen 2018/2019 spillede han 42 kampe og scorede 14 mål, så han har endnu et stykke arbejde at skulle levere hvis han skal gøre indeværende sæson til sin bedste i Barca-trøjen.

Det hele bunder dog i, at Dembélés nuværende kontrakt udløber sommeren 2022, så hvis ikke Barca forlænger med ham, så kan han skifte gratis næste år og det vil Barca gerne undgå. Derfor overvejer klubben om man skal forlænge Dembélés kontrakt så man kan få nogle penge ud af et salg hvis det skulle gå så vidt - alternativt binder man en spiller i fremdrift, som Dembélé utvivlsomt er.

Mod Valladolid var han blandt de mest aktive spillere. Selvom ikke alt lykkedes for ham, så blev han ved med at drible, udfordre og sparke på mål og i de døende minutter kom forløsningen, da han ved bagerste stolpe huggede kuglen i mål og sikrede Barca tre uhyre vigtige point.



Lynsøg blandt de nyeste Barca-nyheder





Ugens mest læste

Seneste nyheder