Barca meddeler tirsdag eftermiddag, at danske Martin Braithwaite har pådraget sig en skade. Skaden opstod under tirsdagens træning og endnu vides det ikke hvornår han er klar igen. Der er tale om en forstuvet ankel, bekræfter Barca.
- Martin Braithwaite har forstuvet sin højre ankel under tirsdagens morgentræning. Han er derfor ikke til rådighed og skadens udvikling afgør hvornår han er klar igen, skriver Barca i en kortfattet update omkrings danskerens skade.
Braithwaite har spillet med i 39 kampe i 2020/21 og har scoret syv mål. De første to blev sat ind mod Dynamo Kiev i holdets 4-0 sejr på udebane i Champions League. Desuden stod han bag det meget vigtige mål mod Sevilla i returkampen, da han i den forlængede spilletid satte hovedet på bolden og pandede Barca i finalen, som catalanerne vandt med 4-0 i lørdags.